Det har Klaus Holm også godt hørt, men han er alligevel af en anden opfattelse.
– Vi mangler smede, men vi mangler altså også mekanikere.
Faktisk er der det næste halve år hele 21 ledige pladser på Bornholm for studerende på automekanikeruddannelsen.
Det konkluderer han efter at have talt med 35 bornholmske virksomheder, autohuse og værksteder, hvoraf nogle mangler elever, nogle har dem, de skal bruge, og nogle tager slet ikke elever.
Han nævner blandt andet at have talt med Bilhuset Elmer, Autohuset, Midtbornholms Auto og Søndergade Cykelcenter, og at de 21 pladser er fordelt over pladesmede, automekanikere, lastvognsmekanikere, cykelmekanikere og landbrugs- og maskinmekanikere.