Dansk ekspert: Britens bulbkøl kæntrede ’Karin Høj’ med død til følge

Ingen ved præcis, hvad der skete den skæbnesvangre nat tidligere på ugen, da den danske sejlsejlende pram ’Karin Høj’ blev vædret af det større britiske fragtskib ’Scot Carrier’.

Det skriver brancheavisen Søfart.

Vi kender det fatale udkomme og visse omstændigheder op til kollisionen, som skete natten til mandag 13. december kl.03:22 i Østersøen mellem Bornholm og Ystad. De to danske søfolk på ’Karin Høj’ omkom, kun den ene er fundet, og der var fulde folk på broen på det britiske skib.

Vi kender også sejlmønsteret fra skibenes AIS. ’Scot Carrier’ indhenter ’Karin Høj’, og de sejler parallelt, indtil ’Scot Carrier’ drejer til styrbord og sejler ind i siden på ’Karin Høj’.

Men vi ved ikke, hvordan påsejlingen foregik. Hvorfor kæntrede ’Karin Høj’? Blev ’Karin Høj’ simpelthen bare sejlet henover, som det har været fremme? Ingen på det britiske skib så det, og der er ingen overlevende fra det danske skib til at berette.

Nu kommer en dansk ekspert med et bud over for Søfart på, hvordan kollisionen mellem de to skibe forløb, og hvorfor det resulterede i en kæntring.

Bulbkøl tvinger dækskant under vand

Hans Otto Kristensen er civilingeniør, rådgivende skibsingeniør og en anerkendt ekspert, som driver rådgivningsfirmaet HOK Marineconsult Aps.

- For at vurdere, hvorledes kæntringen kunne være sket, har jeg ud fra skadesbilleder dannet mig et billede af, hvordan geometrien ser ud med de to skibe tegnet i samme skalaforhold. Ud fra skadesmærkerne på de to skrog er jeg nået frem til et muligt scenarie, som er en grov vurdering, men næppe helt usandsynligt, siger Hans Otto Kristensen til Søfart.

Hans bud er, at bulben på det britiske skib har vippet ’Karin Høj’, så skibet er kæntret. Det forsøger han at demonstrere med tre tegninger, som viser kollisionen, som han forestiller sig, den er foregået.

- Det kritiske opstår lige nøjagtig som vist på figur 3, når dækskanten kommer under vand, for da mister skibet det oprettende moment, som skulle modvirke en kæntring, fortæller han til Søfart.

Afviser oversejling

Tidligere har Hans Otto Kristensen været med til at efterforske og gendanne hændelsesforløbet i et par alvorlige kollisioner. Blandt andet helt tilbage til kollisionen mellem DSB-færgen Dronning Ingrid og Superflex Charlie i februar 1989 samt mellem Dronning Margrethe II og Bore Britannica i marts 1991 mellem Rødby og Puttgarden, hvor der ved begge ulykker omkom en person.

Hans Otto Kristensen afviser umiddelbart, at ’Scot Carrier’ har sejlet henover ’Karin Høj’, og det er reelt heller ikke konstateret på det elektroniske sejladsmønster baseret på skibenes AIS-data, påpeger han.

- Jeg tvivler på at Scott Carrier har sejlet ind over Karin Høj, da dens propeller formentlig ville lide skade, og skibet vil ikke kunne have sejlet bagefter, som det reelt gjorde.

Søfolks liv kunne være reddet

Var oversejlingen bare sket i stedet for en kæntring, ville de to dødsfald muligvis kunne være undgået, for påsejling af et skib med bulbkøl kan være dødsensfarlig, påpeger han.

- Min gamle professor Harvald på DTU fortalte mig for snart 50 år siden, hvor farlig en bulb kan være i en skibskollision. Hans ord kommer mig ganske enkelt i hu nu, og jeg har desværre i forbindelse med forskellige skibskollisioner ofte konstateret rigtigheden af hans frygt. Man måske kunne have reddet et besætningsmedlem, lyder det fra Hans Otto Kristensen.  

Havarikommission undersøger lige nu

Den danske maritime havarikommission er allerede i gang med at undersøge forløbet.

Undersøgelseschef Øssur Jarleivson Hilduberg kan over for Søfart ikke kommentere konkret på Hans Otto Kristensens vurderinger.

- Om kæntringen er sket som følge af bulbens påvirkning eller som følge af hul i skroget eller begge dele, er for tidligt at konkludere, siger Øssur Jarleivson Hilduberg.

Den maritime havarikommission har i ugens løb bistået og samarbejdet med sine svenske og britiske pendanter, og afventer nu at komme ombord på 'Karin Høj' for at undersøge skibet.

- Vi kender skibet ganske godt fra en tidligere dødsulykke, så vi har opmålinger og tegninger, men vi skal lige have vendt det om, og så går vi ombord, siger han.

Samtidig går havarikommissionen i gang med et større analysearbejde, hvor der blandt andet vil blive set på, hvordan situationen var på broen på det britiske skib.

- Vi går i gang med at opmåle for blandt andet at finde ud af, om der kunne være blinde vinkler og meget andet, forklarer Øssur Jarleivson Hilduberg til Søfart.