Forud for forhandlingerne modtog partierne et notat, hvor Statens Serum Institut med de nuværende restriktioner forventer et kraftigt fald i antallet af smittede fra slutningen af juni.
Ifølge instituttet vurderes coronapasset "fortsat at have en stor betydning for incitamentet til at blive testet" samt "på at mindske risikoen for smitte generelt".
– Coronapasset bliver stille og roligt udfaset. Det kan man så godt leve med, fordi det samtidig betyder, at man må andre ting, siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på pressemødet tidligt torsdag morgen.
Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, havde lige som Pape gerne set coronapasset skrottet helt. Dog med enkelte undtagelse hen over sommeren. I nattelivet, ved ind- og udrejse og ved større forsamlinger.
Hun konstaterer, at "vi er nået et godt stykke af vejen, men vi er bestemt ikke kommet hele vejen".