Corona-boom: Ansøgertallet er fordoblet på skole for glas og keramik

UDDANNELSE

Keramikskolen i Nexø hører under Det Kgl. Danske Kunstakademi, KADK, og er en af de få tilbageværende kunsthåndværkeruddannelser på universitetsniveau i verden.

I dag hedder skolen Crafts: Glass and Ceramics. Den fornemme titel er en sidegevinst fra globaliseringens store bankospil. På Bornholm omtales bygningerne på Stenbrudsvej fortsat som glas- og keramikskolen eller bare keramikskolen og det årlige optag er fortsat 16 studerende.

Indtil 2019 var uddannelsen en treårig bachelor, altså en akademisk uddannelse med fokus på teori, kunsterisk kreativitet og værkstedsarbejde.

I dag er uddannelsen en såkaldt professionsbachelor, med to praktikforløb undervejs og fokus på strategi, virksomhedsdrift og fornuftige fremtidsudsigter.

Det har imidlertid ikke gjort søgningen mindre, fortæller faglig leder Nina Erichsen. Hun har arbejdet på glas- og keramikskolen i 15 år og er i dag uddannelsesleder for de studerende. Hun kan i år notere en fordobling i antallet af ansøgninger til studiestart efter sommerferien.

Fuldstændig bananas

Værkstederne er i dag tilbage i normal drift, ligesom skolens øvrige aktiviteter. Coronaen nåede imidlertid at spænde ben for mange processer. Ingen af de studerende har glasovne eller støbeler hjemme i studenterhyblen, og hjemsendelserne lammede i realiteten elevernes produktion.

– Man bliver ikke keramiker eller glaspuster hjemme bag skærmen, siger Nina Erichsen. De studerende på glas- og keramikskolen er vant til at arbejde i døgndrift og har rent faktisk nøgle til skolen, så de kan komme ind og arbejde om natten, hvis det er det, der skal til.

Den anden nedlukning fik med andre ord ikke en kærlig modtagelse af de studerende, fortæller uddannelseslederen.

– Vores studerende gik fuldstændig bananas i julen, da akademiet skrev ud, at vi lukkede igen i januar og februar. Så jeg hjalp dem med at søge dispensation, så de kunne komme ind en dag om ugen i januar-februar, og så åbnede vi langsomt i marts, siger Nina Erichsen.

Nu er alting back to normal på Stenbrudsvej. Tredjeårseleverne arbejder på deres afgangsprojekter, som skal være færdige til afgangsudstillingen på Bornholms Kunstmuseum i slutningen af juni.

Nina Erichsen, uddannelsesleder på Glas- og Keramikskolen i Nexø. Foto. Berit Hvassum


Thunberg-ånden er nået til Nexø

Både uddannelsen og studiemiljøet har ændret markant karakter i de 15 år, Nina Erichsen har haft sin gang på glas- og keramikskolen.

– De studerende er blevet meget mere bevidste om bæredygtighed og business, og tænker meget mere over, hvordan de kan få skabt sig en levevej i et ressourcekrævende fag.

Bæredygtighed vejer i dag tungt i de studerendes overvejelser. I stedet for at være optaget af deres egen udvikling, hviler de studerendes fokus nu på samfundet i ægte Greta Thunberg-ånd. Det er et kæmpeskift, siger Nina Erichsen.

– De tænker over det store regnskab. Ligeså snart du tænder en ovn er det ikke bæredygtigt længere i deres øjne. Så de skal virkelig have argumenterne på plads, inden de fyrer en masse fossile brændstoffer af i glasværkstedet, siger Nina Erichsen.

Adgangskrav får ansøgere til at falde fra

Glas- og keramikskolen åbnede i 1997. Dengang kom eleverne primært fra Skandinavien. I dag kommer de studerende fra alle verdenshjørner, og det skyldes ifølge Nina Erichsen to ting: Internettet og øens relativt nye status som World Craft Region.

I 2017 blev Bornholm som det første sted i Europa udnævnt til World Craft Region af FN. Derefter fulgte øgruppen Ydre Hebrider i Skotland og Farnham i England.

Det ser de unge, når de leder efter uddannelse på nettet.

– Hvis man søger efter en uddannelse indenfor crafts, glass og ceramics kommer Bornholm op ret hurtigt, og så kommer World Craft Region også op, fortæller Nina Erichsen.

I dag har skolen studerende fra Argentina, Kina, Korea, Tyskland, Frankrig, England, Canada og Japan.

Ansøgertallet plejer at ligge fra 50-60 om året. I år har skolen modtaget 112 ansøgninger til de 16 pladser.

Optagelseskravet er imidlertid det samme. Ansøgere skal aflevere en hjemmeopgave, som det tager en måned at producere. Det får mange til at falde fra, fortæller Nina Erichsen.

De høje krav reducerede antallet af ansøgere til 44. Og ud af de 44 kom altså 16 gennem nåleøjet.

Jasmin Franko, 29, er fra Horsens. Udtrykkene i hendes to masker er inspireret af den japanske butoh-dans, som opstod efter Anden Verdenskrig. – Projektet er en abstraktion, eller et narrativ om frygt og absurditet, og humor i frygten. Det er derfor, jeg har malet dem i de farver jeg har. Det er latinamerikanske farver, som bliver til pangfarver, når de bliver brændt.  Frygten i Frankos ansigter er inspireret af årets oplevelser med virus.

Men udtrykkene må gerne fortolkes generelt, siger Jasmin Franko:  – Vi er allesammen bange for noget.  


En mulighed for at blomstre

Fordoblingen i ansøgertallet er selvfølgelig en fjer i hatten for både kunsthåndværkerfaget og skolen. Men det er ikke ensbetydende med, at ansøgerne har et fuldstændig klart billede af, hvad det vil sige at være glaspuster og keramiker i det virkelige liv.

Der kan ifølge Nina Erichsen være mange grunde til, at de unge lige nu søger noget, der kan udvikle dem personligt.

– Jeg forstiller mig, at mange af dem sidder derhjemme og er lidt desillusionerede ovenpå den her pandemi. De ser uddannelsen som en mulighed for at blomstre, og det er også. Men det er også benhårdt arbjde, og det er det, de ikke ved, siger Nina Erichsen og smiler.

Du skal rengøre din kloak

Nogle lader sig måske friste af uddannelsen i Nexø, fordi den på papiret lyder lidt som et hyggeligt højskoleophold på treethalvt år.

Virkeligheden er imidlertid en helt anden, siger Nina Erichsen.

– Der er processen, hvor man er et med materialet, og så kommer alt det andet oveni. Kommunikationen, strategierne, brændingen, færdiggørelsen, siger Nina Erichsen.

Dertil kommer måske den største overraskelse. At blive uddannet glaspuster eller keramiker er superhårdt, tungt og krævende.

– Processerne i glas og keramik er virkelig fysisk krævende. Det kræver muskler. Så begynder de at snakke om, at deres håndled gør ondt, fordi man har æltet 100 kilo ler, det duer ikke rigtig. Du skal kunne facilitere dit eget materiale, løfte dine ting, rengøre din kloak. Det tror jeg ikke, de er helt klar over.

De 16 afgangselever fra glas- og keramikskolen udstiller deres afgangsprojekter på Bornholms Kunstmuseum fra den 25. juni og frem til september.

Foto: Berit Hvassum

Fra kunst til business

KADK’s uddannelse 'Craft: Glass and Ceramics' på Bornholm blev i slutningen af 2018 akkrediteret som landets første kunstneriske professionsbachelor af Akkrediteringsrådet. Uddannelsen i Nexø blev dermed den første kunstneriske professionsbachelor i Danmark.

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, der typisk retter sig mod et bestemt erhverv og har et tæt samspil mellem teori og praksis.

I praksis betød det, at uddannelsen Kunsthåndværk: Glas og Keramik gik fra at være en treårig til en treethalvt år lang uddannelse. Derudover er der nu to fulde semestre i praktik, hvilket gør uddannelsen mere erhvervsrettet.

Kilde: KADK