Clara er en pionér på sit felt

UDDANNELSE

Clara Toksvig er 25 år og fra København. Hun stiftede bekendtskab med keramikken under et ophold på Engelsholm Højskole. Efterfølgende havde hun valget mellem at uddanne sig i Oslo eller på Bornholm, og valgte Nexø på grund af stilheden og muligheden for at være i værkstedet hele tiden.

– Jeg arbejder med digitale algortimer på de sociale medier, og hvordan de påvirker os. Jeg arbejder mest med algoritmernes negative effekt, en effekt, som vi måske ikke er klar over at den har på os. For eksempel er vores facebook-feed meget styret af en selv, siger Clara Toksvig, der i øjeblikket arbejder i døgndrift for at få sit afgangsprojekt færdigt til den 19. juni.

Algoritmens aktive sortering af datastrømmen kan medvirke til at skabe et meget polariseret verdensbillede, siger Clara Toksvig. Måden, hun har transformeret disse tanker til keramik, gør hende til en pionér på sit felt.

Keramikskolen har netop investeret en halv million i en ny lasercutter, og Clara Toksvig er den første elev, der bruger lasercutteren i sit afgangsprojekt.

Arbejdet med at lære lasercutteren at kende har krævet dyb koncentration og hårdt arbejde. Nogle af erfaringerne har været dyrekøbte.

– Jeg er kommet til at sætte ild til lasercutteren et par gange, siger Clara Toksvig.

Erfaringerne med lasercutteren har imidlertid været en vigtig del af processen.

– Hvis jeg havde kendt lasercutteren før, havde jeg nok ikke prøvet mønsteret. Der er så mange data, at sandsynligheden for, at den brænder sammen, er ret stor, siger Clara Toksvig.

Clara Toksvig og Maren Gammelgaard Aaserud (bagerst) er ved at lægge sidste hånd på deres afgangsprojekter. Foto: Berit Hvassum


Ornamenter i konstant forandring

Maren Gammelgård Aaserud, 24, er fra Oslo. Hun har ligesom Clara Toksvig gået på Engelshom Højskole, og det var her, hun fik kendskab til keramikskolen i Nexø.

Maren Gammelgård Aaserud elsker ornamenter. Alle ornamenter.

– Jeg er ret interesseret i den værdi, vi tillægger ornamenterne, siger hun.

I afgangsprojektet bruger hun ornamentet som symbol på forandring og har især arbejdet med de arkitektoniske ornamenter og transformationen af det todimensionelle element til det tredimensionelle.

Ornamenter er altid blevet brugt til at dekorere bygninger, forklarer Maren Gammelgård Aaserud.

– Acanthus-bladet stammer eksempelvis fra oldtidens Grækenland og bliver stadig brugt i dag, siger hun.

For nogle ornamenter er det ifølge Maren Gammelgård Aaserud svært at finde oprindelsen, fordi de er blevet reproduceret så mange gange.

Samtidig ændres ornamenternes værdi alt efter kontekst og tidsperiode og afspejler dermed samfundets udvikling.

– Der er tider, hvor de bliver meget brugt, og tider, hvor ornamenterne er i tilbagegang. Så jeg ser dem som et symbol på, hvordan samfundet og vi mennesker forandrer os. Og hvordan måden, hvorpå vi relaterer til ting, er i konstant forandring.