Butikker presset af forlænget nedlukning: Ser ind i en lang og hård februar

ERHVERV

Efter stormen kommer stilheden. Sådan er det også i detailbranchen, hvor et travlt julesalg i december, bliver efterfulgt af et par stille måneder i januar og februar.

I almindelige tider dog med to lyspunkter. For januar er det udsalg og gavebytteri, mens det for februar er vinterferien. Det er med til at lokke flere til og give salget et tiltrængt rygstød. Men 2020 og 2021 er ikke almindelige tider, og for detailhandlen er disse to lyspunkter de næste to måneder erstattet med et rungende mørke.

De fysiske butikker har måttet holde dørene låst på grund af nedlukningen, som for Bornholms vedkommende startede i slutningen af december, og som nu er forlænget til at vare februar måned ud. Januarudsalget rykkede på nettet, hvor de små i højere grad skal kæmpe mod de store, og vinterferien har ingen betydning for butikker, der alligevel er lukket.

For detailhandlen på Østbornholm vil det give økonomiske øretæver, fortæller Kell Hansen, eksformand og pressekoordinator i erhvervs-og handelsforening Østlandet.

– Jeg har ikke været i kontakt med alle butikkerne lige nu og her. Men altså januar og februar er måneder, som en del af forretningerne meget gerne vil være fri for.

Specialbutikker kæmper

Særligt hårdt ramte er specialforretningerne, som for at holde sig kørende hele tiden skal arbejde med salg gennem alternative løsninger.

For dem, der har en webbutik, handler det om at drive salget derover. Men for dem, der ikke har, bliver de nødt til at fremvise deres varer over for kunderne gennem de sociale medier, og dernæst få kunden til at afhente varen i butikken eller på en eller anden måde få den bragt.

– Altså tøjforretningen, skoforretninger, sportsforretninger og den slags. Der har man per definition altid et rimeligt heftigt januarudsalg. Det tjener to formål. Dels at skaffe nogle penge på kontoen, dels at rydde op i varelagret, så der er plads til forårskollektionen. Det har været meget sværere i år, og for nogle fører det til likviditetsproblemer. Så de er hårdt ramt. De er rigtig hårdt ramt, siger Kell Hansen.

Herudover peger pressekoordinatoren på, at det generelt ikke er sjovt for forretninger at tabe penge, hvilket de defacto gør, når salget lider et knæk på grund af nedlukninger.

– Når det er sagt, så forstår de erhvervsdrivende på Østbornholm godt, at nedlukningen er nødvendig for at bekæmpe pandemien. Og de fleste havde da også forventet, at nedlukningen ville blive forlænget. Men denne forståelse går samtidig hånd i hånd med en bekymring for, hvordan den enkelte erhvervsdrivende skal kunne klare sig.

Ud på den anden side

Gennem hele coronakrisen har lokale borgere – både på østlandet, på Bornholm og i Danmark generelt – været gode til at støtte op om det lokale erhvervsliv ved at købe lokalt.

Det har været en uvurderlig hjælp, understreger Kell Hansen, men han mener at kunne se en metaltræthed indfatte sig i forbrugerne, og han er bekymret for, hvordan det vil påvirke salget for det lokale forretningsliv den kommende tid.

– Det er ganske naturligt, at folk efter et år med corona er ved at være presset, og det tærer på velviljen hos nogle.

Pressekoordinatoren er dog mere bekymret for, hvordan butikkerne vil blive ramt på den lange bane, når Danmark er kommet ud på den anden side af pandemien.

Ud over en bekymring for, hvor mange kunder den enkelte lokalbutik permanent har mistet til de større netbutikker, går bekymringen på, hvor mange penge den enkelte dansker vil bruge i Danmark.

– Danskerne har flere penge sparet op i banken end nogensinde før, og det, jeg personlig er meget spændt på, er at se, hvor vil de penge blive lagt henne? For jeg tror, den sociale appetit er så stor, når vi kommer ud på den anden side, at folk i særlig grad vil få stillet deres lyst til at rejse ud i verden og lægge en del af pengene der. Ligge i solen, stå på ski eller hvad, det nu kan være.

Denne bekymring skal lægges oven i, at langt de fleste erhvervsdrivende aldrig ville kunne indhente den omsætning, de har tabt på grund af coronanedlukninger, tilføjer Kell Hansen, som ikke forventer, at folk pludselig vil købe to skjorter, når de kun skal bruge én – eller to toastmaskiner eller to bøger.

Handler om at holde ud

Kell Hansen er dog også fortrøstningsfuld for detailhandlen på Østbornholm, som ifølge ham generelt består af sunde forretninger.

– Vi så en enkelt sportsforretning ude i centret, som tog konsekvensen og lukkede, men jeg kender ikke til andre, der skulle være på nippet til at opgive. Det er jo også sådan, at hvis man har haft en fornuftig forretning og økonomi før corona, er der stor sandsynlighed for, at man har bankens opbakning til at fortsætte kampen.

Men det betyder ikke, at butikkerne har det nemt, og moralen er også ved at være flosset, understreger pressekoordinatoren.

– Jeg tror ikke, der er en eneste forretnignsdrivende, der ikke er forbandet træt over det her. Og én ting er at holde gang i omsætningen, noget helt andet er at skulle forholde sig til hjælpepakke og coronapolitikker, og hvordan man tilpasser sig det. Det giver enormt mange komplikationer, som man ikke er vant til som forretningsdrivende at skulle forholde sig til.

Han sammenligner de erhvervsdrivende situation med statsministeren, hvor fokus på corona har fyldt det meste af hendes tid.

– Det er jo ikke normalt statsminister-arbejde. Det samme gør sig gældende for de forretningsdrivende, hvor mange hele tiden har fokus på "hvilken type redningsbælte skal vi nu tage på for ikke at drukne".

Situationens alvor taget i betragtning, så lader Kell Hansen alligevel bøtten med sort maling blive stående i skabet. For der er ikke grund til at male fanden på væggen.

– Det jeg umiddelbart hører er, at man er træt, og man er udkørt, men man har stadig troen på, at man nok skal komme ud på den anden side. Det betyder, at mange af vores forretninger på østlandet holder skruen i vandet.