Meny måtte naturligvis lukke dørene, da brandvæsnet ankom lørdag, men det forløb ret udramatisk, fortæller Susanne Wridt.
– Det var jo indsatslederen, der bestemte, hvad vi måtte og ikke måtte. Det styrede han fuldstændig. Vi fik kunderne ud stille og roligt, og så lukkede vi dørene, indtil vi havde et overblik. Jeg synes, vi fik god hjælp til, hvad vi skulle og ikke skulle, så jeg tror, jeg taler på alles vegne her, når jeg siger, at vi er rimelig rolige. Men vi har da fået lidt at snakke om og lidt at tænke på.
Købmanden skyder på, at de måtte holde dørene lukket i en times tid, før man cirka klokken 12 igen kunne åbne dørene for lørdagskunderne. Og udover lidt røglugt er man sluppet fra branden uden de store gener.
– Der lugtede selvfølgelig af røg i centergangen, og min trøje stinker også af røg, men det gør det jo bare. Man kan godt se, at der har været godt gang i den udenfor, men der skete ikke noget i butikken, siger Susanne Wridt, der ikke kan lade være med at tænke over, hvis det nu var opstået om natten for eksempel.
– Var det nu sket om natten, var det nok ikke endt så lykkeligt. Den tanke kan jeg godt have. Det kunne lige så godt have været fem timer tidligere, og så er det ikke sikkert, at det var endt på samme måde.