Boligejere kan betale indefrosset grundskyld

Boligejere kan betale indefrosset grundskyld
Arkivfoto
Mandag 26. april 2021 • 09:51
Henrik Nielsen
Journalist
Mandag 26. april 2021 • 09:51

Opdateret mandag den 26. april klokken 10.44 med oplysningen om, at man kan betale indbetalingskortet hos Borgerservice.

ØKONOMI

Fra 1. maj kan boligejere indfri deres indefrysningslån til regionskommunen. En midlertidig indefrysningsordning for grundskyld har betydet, at kommunen indefryser stigninger i grundskylden, hvis den årlige stigning er mere end 200 kroner pr. ejendom pr. ejer. Den ordning er ændret til en frivillig ordning, så man som boligejer kan fra- og tilvælge indefrysningen fra 2. halvår 2021.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ønsker man at indfri sit indefrysningslån, skal man logge på borger.dk og søge på "indefrysning lån". På hjemmesiden kan man se størrelsen på indefrysningslånet for sin ejendom. Hvis man framelder ordningen, forfalder det indefrosne beløb til betaling.

Hvis man er mere end en ejer, skal alle ejere framelde sig ordningen. Hvis kun en af ejerne framelder sig, vil der fortsat stå et lån hos ejer nr. 2. Vælger man ikke at framelde ordningen, vil lånet fortsat være indberegnet i ejendommen.

Har man ikke har nem-id, kan man kontakte Ejendomsskattekontoret, som vil være behjælpelig med at udstede et indbetalingskort. Det samme gælder, hvis man har spørgsmål i forbindelse med indfrielse af indefrysningslån og de ændrede regler, der gælder pr. 1. maj.

Indbetalingskortet kan betales hos regionskommunens borgerservice.

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT