Billedserie fra en forladt ejendom: Dyndegård er blevet en forfalden rønne

For foden af bakken, hvor Hyldegårdsvej bliver til Pellegårdsvej i Rutsker på Nordbornholm, ligger Dyndegård omgivet af marker til den ene side og skov til den anden.

Historiske billeder viser en velholdt og hvidkalket firlænget gård, som er svær at genkende i dag. Det er mere end tredive år siden her sidst boede nogen.

Magda, Karla og Johannes Dam var søskende og levede deres liv og drev landbrug sammen her på det sted, som de i sin tid overtog fra forældrene.

Ingen af de tre giftede sig, og de fik ingen arvinger, så da Johannes og Karla døde, og Magda flyttede i ældrebolig, blev Dyndegård solgt og har stået tom siden.

Forladt

Bornholms Tidende opsøger forladte bygninger og finder en stemme, der kan fortælle om et liv levet i en anden tid.

Her er beretningen om Dyndegård i Rutsker med de berømte æbler. Og Magda, Karla og Johannes Dam.

 

De blødte op efterhånden

Bjarne Westerdahl, der er vokset op i nærheden af Dyndegård, kom som ung mand på gården for at hjælpe den aldrende Johannes Dam med at skove og bringe brænde hjem til laden.

– De første år var søstrene meget reserverede, men efterhånden blødte de op og begyndte at fortælle om livet på gården. Når arbejdet var færdigt, kunne de byde på kaffe eller middagsmad i folkestuen, men man kom ikke i resten af hjemmet, husker han.

– Der blev installeret el og vand i køkken og bryggers -  og også et fjernsyn kom til på et tidspunkt, men toilettet var stadig et gammeldags af træ placeret ud til gårdspladsen, forklarer Bjarne Westerdahl.


Dyndegårdsæblet

Imens Dyndegård er en forfalden rønne, lever Dyndegårdsæblet videre. Dyndegårdsæblet er angiveligt fra slutningen af 1700-tallet, og ifølge sagnet "er det udsæd af æbler fra et strandet skib ved Vang".

Der findes aflæggere af Dyndegårdsæblet forskellige steder på øen, blandt andet står et træ på Melstedgård, som blev plantet i 1989.

Æblerne er velsmagende, og så søde at man kan koge æblegrød af det uden at bruge sukker.


Uret tikker

Som tak for hjælpen med brændet fik Bjarne Westerdahl et bornholmerur af familien Dam. Han har fået det restaureret, og det tikker i dag lystigt i hjemmet i Aakirkeby.

– Når jeg trækker uret op, hver søndag, tænker jeg tilbage på familien Dam og livet dengang. Deres fortællinger om livet var berigende, siger han.

Mange genstande fra gården er nu i Bornholms Museums samling og blandt andet udstillet på Melstedgård.