Bilist prøvede at flygte

Bilist prøvede at flygte
Arkivfoto: Berit Hvassum
POLITI | BORNHOLM | 19. JUL 2021 • 08:38
Henrik Nielsen
Journalist
POLITI | BORNHOLM
19. JUL 2021 • 08:38

En 66-årig mand blev fredag kort før midnat standset i bil på Sdr. Landevej ved Balka. Han nægtede at oplyse navn og fødselsdato til patruljen, ligesom han ikke ville deltage i en alkometertest. I stedet forsøgte han at flygte fra stedet.

Han er nu sigtet i henhold til retsplejeloven og for at hindre politiets arbejde, fremgår det af døgnrapporten.

Fredag blev der målt hastigheder på Melstedvej i 60 kilometer i timen-zone. 40 bilister havde for meget fart på, deraf står tre til klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 88 kilometer i timen.