Arbejdsmarkedsforsker: Konflikten er helt efter bogen

ARBEJDSLIV

Tirsdag starter 3F sin varslede konflikt mod Hotel Siemsens Gaard i Svaneke. Og det er i og for sig en ganske almindelig, dansk arbejdsmarkedskonflikt.

Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

– 3F stiller sådan set bare krav om, at den her pågældende virksomhed, tegner en tiltrædelsesoverenskomst, hvis den ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Det er helt efter bogen, i det vi kalder den danske model.

Den såkaldt danske model stammer tilbage fra Kanslergadeforliget i 1899. Her blev repræsentanter fra arbejdsgiverne og arbejdstagerne enige om nogle fælles spilleregler for det danske arbejdsmarked, herunder også hvornår det er i orden at konflikte, og hvornår det ikke er. Og Laust Høgedahl vurderer altså, at 3F's konflikt mod Siemsens Gaard falder klokkeklart indenfor skiven.

– 3F er i deres gode ret til at banke på og sige, vi vil gerne have en overenskomst for de folk, der arbejder på den her arbejdsplads, siger Laust Høgedahl.

Konflikttrappen

Op til og under en konflikt har man fra arbejdsbevægelsens side forskellige værktøjer, man kan benytte på de forskellige eskalationstrin, fortæller arbejdsmarkedsforskeren.

Først er der anmodningen om at indgå dialog med virksomheden om, at den indgår en tiltrædelsesoverenskomst.

Hvis den fejler starter fagforeningen på konflikttrappens nederste trin ved at sende det første konfliktvarsel, hvor der står, at fagforeningen har krav på at tegne en overenskomst. Og hvis arbejdsgiveren ikke bøjer sig, så ender arbejdskonflikten i sidste ende med at blive iværksat.

Den kan se ud på forskellige måder, fortæller Laust Hødedahl.

– Men hvis du ikke har nogen medlemmer på arbejdspladsen, vil det mest naturlige være at bruge sympatikonfliktvåben.

Her inddrager man andre erhvervsgrupper, det kan være indenfor 3F, men det kan også være indenfor andre fagforeninger, hvor medlemmerne ikke udfører arbejde for den pågældende virksomhed – i dette tilfælde Hotel Siemsens Gaard.

– Det kan for eksempel være at få leveret øl-fustager eller afhentet affald. Så der er forskellige måder, hvor man kan presse arbejdsgiveren. Det er også en del af den danske model.

– Vi skal ikke have nogen dialog med 3F, og 3F skal aldrig sætte foden indenfor et sted, som jeg har noget med at gøre, siger August Lund, ejer af Siemsens Gaard. Arkivfoto: Berit Hvassum

Konfliktens to argumenter

Situationen på Siemsens Gaard er den, at ingen af de ansatte er medlem af 3F. Ændrer det ikke på situationen?

– Det er jo en detalje, som er interessant. Man kan sige, at formelt set er der ikke noget i vejen for, at 3F går ind og kræver en overenskomst, selvom de ikke har et eneste medlem på arbejdspladsen, siger Laust Høgedahl.

Som et eksempel nævner arbejdsmarkedsforskeren fagbevægelsens konflikt med flyselskabet Ryanair i 2015. Dengang var fagbevægelsen også klar med sympatikonflikter mod Ryanair, selvom man ikke havde et eneste medlem blandt kabinepersonalet.

– Så det gør ikke konflikten mere eller mindre lovlig. Så kan du stille spørgsmålstegn ved, om det logisk giver mening, men der er to argumenter i det. Det ene er et hensyn til de medarbejdere, der er på den pågældende arbejdsplads. Det kan godt være, de ikke ønsker den her konflikt, men så er der også det andet hensyn. Det handler om hele sektoren og fagbevægelsen i det hele taget, at der ikke er arbejdsgivere, der får mulighed for at presse løn og arbejdsvilkår voldsomt.

– Jeg siger ikke, det er det, der er tilfældet her, men det er derfor, man accepterer, at fagbevægelsen godt kan konflikte mod en arbejdsgiver, hvor man sådan set ikke har medlemmer, fordi det er et spørgsmål om, hvad der kommer først. De ansatte eller overenskomsten for fagforeningens medlemmer.

Arbejdsmarkedsforkseren fortæller altså, at det for fagbevægelsen helt grundlæggende handler om at komme de arbejdsgivere til livs, der er forskellige grunde ikke har mange – hvis nogen – fagforeningsmedlemmer blandt sine medarbejdere.

– Sådan at de ikke løndumper i sektoren. For vi har jo ikke nogen mindsteløn fastsat ved lov i Danmark. Derfor er det kun overenskomsterne, der sætter lønniveauet. Så ud for et hensyn til resten af sektoren, skal man også kunne konflikte mod en arbejdsgiver, der ikke har nogen fagforeningsmedlemmer ansat.

De fleste vælger en aftale

Normalt plejer det at være nok, at fagforeningen tager kontakt til virksomheden og spørger, om de ikke vil tegne en overenskomst, fortæller Laust Høgedahl.

– Men hvis arbejdsgiveren ikke ønsker det, jamen, så kan fagbevægelsen benytte sig af sit konfliktvåben.

Overfor Bornholms Tidende slår ejeren af Siemsens Gaard fast, at han overhovedet ikke har til hensigt at lade sig presse af fagbevægelsen. Han vil slet ikke indgå i dialog med fagforeningen.

– Vi skal ikke have nogen dialog med 3F, og 3F skal aldrig sætte foden indenfor et sted, som jeg har noget med at gøre, siger August Lund.

Om det kan lykkes for mangemillionæren August Lund at holde en sympatikonflikt ud må tiden vise, siger Laust Høgedahl.

– Det kommer an på, hvor mange penge han har og vil kaste efter det, for hvis 3F udvider med sympatikonflikter, så bliver det utroligt vanskeligt at drive hotellet og restauranten.

– De fleste arbejdsgivere vælger at tegne en overenskomst så snart konfliktvarslet falder, fordi de godt kan se, det kan gå hen og blive dyrt, men hvis vedkommende af principielle grunde vælger at tage kampen, så kan vi ikke vide, hvordan den ender.