Anna af Arnager

SLÆGTSFORSKNING

Bornholms Tidende havde engang en rubrik, som hed "Set & Hørt", og den har sammen med dødsannoncerne med garanti været gransket grundigt hver dag. Det er også en rubrik, som er glimrende til slægtsforskning.

Her har jeg fundet "gamle nyheder" om min bedstefars lillesøster Anna Thorsen. Hun fandt kærligheden i den 10 år ældre Jens Christian, og den 22. maj 1929 stod der i avisen: "Lørdag den 25. vies paa Lolland Frk. Anna Thorsen, datter af fisker H.C.A. Thorsen, Arnager til montør Jens Christian Pedersen, Jylland. Adr. Villa "Home" Søllested St. på Lolland."

Anna blev født i Arnager den 9. oktober 1908 som nummer ni i søskendeflokken af 14 børn. Hendes mor var 34 år gammel, og det var en ukompliceret fødsel, som varede i ca. seks timer. Det har været et trangt hjem at vokse op i, så måske er det ikke så mærkeligt, at hun gerne rykkede med manden Jens Christian, da han foreslog at rykke til Lolland.

Første gang, jeg finder Anna i en Folketælling, er fra 1911. Her var hun knap tre år gammel og boede sammen med sin mor og far og otte søskende på Vagtbodgade i Arnager. Næste folketælling er fra 1921, hvor Anna er blevet 12 år. Flere af hendes ældre søskende var flyttet hjemmefra, og yngre søskende var kommet til. I 1925 boede hun som 17-årig stadigvæk hjemme med sine fire yngre brødre, Holger, Hans, Herluf og Hjalmar. Måske var det en prioritet, at hun kunne hjælpe med de yngre søskende, eftersom hendes mor efterhånden var blevet 51 år og stadigvæk havde mindre børn.

Hvornår, Anna mødte Jens Christian, er et godt spørgsmål, men der er ingen tvivl om, at det har været på Bornholm. Jens Christian var født i Vadum udenfor Aalborg og havde taget den lange tur til Bornholm for at arbejde som montør på et tidspunkt i midten af 1920'erne. Han står i Folketællingen på en såkaldt bilagsliste over midlertidigt nærværende i 1925 under Nylars Sogn.

Efter giftermålet trak Lolland dem videre over Østersøen. I 1929 flyttede de i hvert fald til Søllested på Lolland. Hjemmet blev på 1. salen i en villa på Højskolevejen i Søllested, hvor de boede i mange år.

"Jeg husker hende som en god moster. Hun var sød og rar, og jeg kunne godt lide at komme hos hende. Hun har sikkert været sådan en, som var god til at lave kager," fortæller 79-årige Preben Christensen, som helst kaldes Prik. Han er søn af Clara, som var storesøster til Anna. Søstrene flyttede til "sydhavsøerne" nogenlunde samtidig og har måske inspireret hinanden, som Prik formulerer det.

Clara, Anna og Jensine.

Prik fortæller, at der var god kontakt søstrene imellem: "Det var jo dengang, der blev holdt de store fester, og stadsestuerne blev varmet op, men sådan er det jo ikke mere, så efter min mors død har vi ikke den kontakt til familien mere."

Anna var formentlig hjemmegående husmor, mens Jens Christian arbejdede som elektriker dels med luftledninger og senere på Nakskov Skibsværft. Sidstnævnte arbejdsplads havde på et tidspunkt 2.200 medarbejdere og var Nakskovs knudepunkt i mange år og grunden til, at rigtig mange flyttede til byen.

Jens Christian kom desværre slemt til skade på skibsværftet og mistede førligheden i det ene ben, fortæller Prik, som desværre ikke husker præcis, hvornår det var. Jeg har forgæves prøvet at finde datoen for ulykken i gamle ejerløse aviser på mediastream. Under nedlukningen er der p.t. fri online adgang for alle. Her kan man læse i 67 aviser, der er udgivet i perioden 1921-2002.

I mit forgæves forsøg på at finde den specifikke arbejdsulykke fandt jeg dog mange andre omtalte arbejdsulykker fra Nakskov skibsværft. Det var desværre ikke en sjældenhed. Da Jens Christian måtte opgive sit arbejde på skibsværftet, brugte han i stedet sine faglige evner i Søllested Bio, hvor han viste film i mange år. En biograf der fornylig havde 100 års jubilæum.

Anna og Jens Christian fik selv datteren Lis Inger i 1935, og de fik ikke flere børn, men Lis videreførte slægten med Palle i 1958. Anna døde som kun 62-årig i 1970, mens Jens Christian fulgte efter i 1972.

I virkeligheden tilbragte Anna det meste af sit liv udenfor Bornholm – og som de fleste af hendes søstre forlod hun også øen i modsætningen til de otte brødre, hvor de syv blev på øen.

De fleste af pigerne rejste ud, mens drengene blev på øen. Det kan man så spekulere over.