Det siger professor Sten Schaumburg-Müller fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet til DR P4 Bornholm.
– Det er som udgangspunkt strafbart at beskylde nogen for noget alvorligt, altså for noget strafbart, og det må man sige, at begge dele er i ualmindelig grad. At være morder eller være korrupt er jo groft strafbart, siger han til radioen.
Henrik Andreas Bøggild stiller op til kommunalvalget. Han har et coverbillede med påstandene på Facebook, og han står ved dem, siger han til P4 Bornholm.
Ifølge Sten Schaumburg-Müller kan der være tale om en overtrædelse af Straffelovens paragraf 267, medmindre påstanden er rigtigt, eller der er andre gode grunde til at fremsætte den.