Analyse: De fire socialdemokratier

POLITISK ANALYSE

Det er til at forstå, hvis det gibbede en ekstra gang i toppen af Venstre Bornholm, da hovedmodstanderen Socialdemokratiet i tirsdags gik ud med sin foreløbige liste af kandidater til november måneds kommunalvalg.

Mænd og kvinder, yngre og ældre, erfaring og fornyelse – og en hel håndfuld kendte navne blandt de nye. Kendt af vidt forskellige bornholmere og for vidt forskellige ting, men alle sammen kendte ikke desto mindre: Nye kandidater med meget brede og mangeårige kontaktflader rundt om på Bornholm.

I en tid, hvor de politiske partier er i krise, hvor det ikke er nogen folkesag at være medlem af at parti og endnu mindre at stille op til valg for et parti er Socialdemokratiets liste udtryk for et helt fremragende stykke arbejde fra lokalformand Anette Stæhr og hendes kandidatudvalg. Langt over forventning, sagt fuldkommen nøgternt og uden at det udtrykker hverken sympati eller det modsatte for Socialdemokratiet som sådan.

Betragtet rent på om mange på listen har reelle chancer for at blive valgt og ikke mindst på, om Socialdemokratiets bud på en borgmester fra 2025 og fremad kunne være blandt de nye, yngre navne, er de 19 navne her ret sublime.

Endnu mere er det dog til at forstå, hvis også Socialdemokratiets otte siddende medlemmer af kommunalbestyrelsen ud over borgmester Thomas Thors også lige måtte synke en ekstra gang, da de så de nye navne. Styrken af de navne betød nemlig også, at hvor en enkelt eller to af de otte kunne vide sig nogenlunde sikker på genvalg før i tirsdags, er spørgsmålet nu nærmere, om nogen af de siddende er sikre.

Før Winni Grosbølls afgang havde borgmesterpartiet blandet kortene sådan, at Winni Grosbøll førte ordet i alt væsentligt, herunder alle for partiet gode sager som de kommende havvindmøller og millionprojektet De Små Børns Bornholm. Alle møgsager blev derimod håndteret af daværende gruppeformand Thomas Thors, meget som man ser det på Christiansborg. Her er det regeringspartiets politiske ordfører, der til enhver tid skal være klar til at gå i Radioavisen klokken 6 om morgenen, parat til at tage tæsk af alskens slags for den regering, som han ikke er medlem af og derfor kan skærme og skåne.

De syv andre socialdemokrater var der derimod ikke megen plads til i det ydre i den tid, hvor Grosbøll og Thors i praksis kørte parløb om at lede Bornholm. Som formand for hvad tidligere viceborgmester Anne Thomas i sin tid omtalte som ”udvalget med det lange navn” (udvalget for job, udvikling og fritid), sagde Erik Lund Hansen ind imellem lidt i byrådssalen, Bente Helms og lidt mere sjældent Jonna Nielsen havde også ordet nogle gange. Fra alle andre var der meget stille.

Nu skal man ikke gøre folk mere uret, end rimeligt er. Ole Rødvig, Kirsten Wendell, Maria Fromseier Kjærgaard og senest tilkomne Rebecca Douglas Elleby kan sagtens have været markante stemmer rundt om i de politiske udvalg, hvis møder ikke er åbne for offentligheden. Men ser man isoleret på hvad bornholmerne kunne få af indtryk af medlemmerne i S-gruppens andet geled, når de åbnede deres avis eller tv under kommunalbestyrelsens møder, kan ikke meget have brændt sig fast på nethinden.

Ind i det ret tavse mix kastede Socialdemokratiet på Bornholm så i tirsdags i hvert fald en håndfuld nye og for fleres vedkommende også yngre kandidater med en helt reel chance for at blive valgt i november.

Størst ser chancen ud for Karen Lynn Jacobsen, som regionskommunens mange HK-ansatte alt andet lige har valgt til deres fællestillidsmand, og som indtil sidste sommer var næstformand i HovedMED, kommunens centrale samarbejdsudvalg, hvor kommunaldirektør Johannes Nilsson er formand. Medlem af bestyrelsen for FH Bornholm (det tidligere LO) er hun naturligvis også.

De fleste kommunalt ansatte kender Karen Lynn Jacobsen, og dem er der trods alt 3.500 af, der i november alle vil have valgkort. Og de kender hende som absolut frygtløs og som en kvinde, der ikke pakker tingene ind, men nærmere ud.

– Vi oplever desværre, at flere af vores medlemmer er blevet afskediget med nogle begrundelser, der siger mere om ledelsen, end de gør om medarbejderen, sagde hun for eksempel på HK Bornholms årsmøde for knapt et år siden.

– Nogle oplever, at vinduerne er så rådne, at det regner ind, eller at det trækker så meget, at man skal have en jakke på, når det værst, sagde hun også ved den lejlighed.

På den måde eksponerer Karen Lynn Jacobsen blandt de nye S-kandidater en vilje til at lufte offentlig kritik af kommunen, dens ledelse og den politik, som den har ført. Og heri står hun ikke en gang alene blandt de nye kandidater, viste tirsdagen også.

Anne Jensen vil føre valgkamp på og om en ældrepleje, som hun kender meget grundigt indefra. Her er mangt og meget, som hun gerne vil forbedre, ikke mindst omkring de ansattes arbejdsforhold, sagde hun fuldkommen åbent, da det stod klart, at den ligeledes mangeårige tillidsrepræsentant også vil være at finde på liste A i november.

Og da Socialdemokratiet på Bornholms næstformand Kasper Flygare skulle begrunde, hvorfor også han stiller op, var han cirka lige så utvetydig i sin kritik af arbejdet med at trække flere tilflyttere til Bornholm. Der både kan og skal lægges betydeligt mere knofedt og hårdt, konkret arbejde i det, hvis Bornholm skal virkeliggøre kommunalbestyrelsens erklærede vision for denne valgperiode (og den næste periode med) om at være 2.000 flere på Bornholm i 2028, end vi var i 2018, sagde Kasper Flygare.

Kritik af arbejdsmiljøet, af ældreplejen og af graden af reelt arbejde, der har været lagt i at blive flere på Bornholm. Det er alt sammen også en slet skjult kritik af Socialdemokratiet selv, fordi S nu en gang har haft borgmesterposten på Bornholm uafbrudt i mere end det seneste tiår.

Det er også en kritik, der får endnu mere kant, fordi den ville være tæt på utænkelig fra siddende medlemmer af den socialdemokratiske gruppe. Den mangeårige dyreværnsaktivist Rebecca Douglas Elleby har personlighedsmæssigt mere til fælles med den kritiske linje, som Anne Jensen og Kasper Flygare gik ud med, og som også Karen Lynn Jacobsen har været eksponent – men efter hun trådte ind i S-gruppen er Elleby blevet effektivt dresseret til at holde sig fra happenings og i alt centralt holde sin mund.

I hvilket omfang den kommende socialdemokratiske ledelse på Bornholm vil forsøge en lignende dressur af de tre kommer an på….mange ting. Måske frem for alt hvem lederen bliver, til en start selvfølgelig også af, om Karen Lynn Jacobsen, Anne Jensen og Kasper Flygare overhovedet bliver valgt til november.

Det sidste er der pæne chancer for. Karen Lynn Jacobsens centrale rolle for kommunens ansatte forærer hende til en start et større firecifret antal potentielle vælgere allerede før valgkampen er blevet skudt i gang. Anne Jensen er barnefødt bornholmer, kender høj og lav i ældreplejen, har gået ind og ud af døren hos mange hundrede ældre, og nå ja, så er hun også kendt fra ”Sprogblomster” på TV 2 Bornholm rent bortset fra, at hun i øjeblikket har området omkring Østerlars for sig selv blandt de kommende kandidater. Medlem af bestyrelsen for både Hans Rømer Skolen og brugsen i Østerlars er hun også, så nogle har stemt på hende før.

Knapt så kendt på Bornholm er (lidt endnu) Kasper Flygare, men indehaveren af Pension Lindesdal i Sandvig er vældig dynamisk, og han går næppe under radaren særlig meget længere. Flygares baggrund i det private erhvervsliv vil i november nok give ham en særlig appel blandt yngre, måske primært mandlige vælgere fra den ende af Socialdemokratiet, der rækker over mod de borgerlige partier. Han kan selvklart også blive valgt. Det kan de alle tre.

Og heller ikke her slutter listen af valgbare nye navne hos Socialdemokratiet. I sin tid i Alternativet viste Maria Hach sig som formand for udvalget for klima og bæredygtighed sig som arbejdsom, sagligt og faglig solid. Hun lykkedes knapt så godt med at få formidlet de resultater, som det lidt glemte udvalg faktisk kom frem til. Hun har hverken Anne Thomas’ eller Winni Grosbølls karisma, men de fleste vil finde Maria Hach sympatisk, og hun kan også godt blive valgt.

Heller ikke Ronald Kofoed-Rasmussen skal undervurderes ved det første valg, hvor han er på listen. Han er formand for Aakirkeby Borgerforening, som han (apropos) også har taget på sig at forny, og med 3.500 indbyggere er Aakirkeby større, end den måske først tager sig ud.

Når omkring 100 stykker kunne gå med til at lade ham afløse den populære Robert Johnsen som en art lokalborgmester i den tredjestørste by på Bornholm, har han også en chance for at få de mellem 200 og 300 personlige stemmer, som man på forhånd må vurdere, at det yderste socialdemokratiske mandat nok vil kræve i november. Kravet vil vokse betydeligt, efter at Winni Grosbølls støvsugning af stemmer fra højre, venstre og alle verdenshjørner nu hører fortiden til. Det yderste S-mandat er hidtil gået i 100 personlige stemmer plus/minus 10, men så god er verden snart ikke længere for andet geled i Socialdemokratiet.

Endelig kan man heller ikke udelukke, at NaturBornholms første direktør kan blive valgt, den nu 69-årige Hans Christian Holmstrand, og fra den yngre generation er også Frank Granlyst i spil. Der er mindst fem valgbare nye socialdemokrater, måske flere, når det gælder i november.

Hvor meget spillerum de nye vil få kan også blive påvirket af, hvem de bornholmske medlemmer af Socialdemokratiet til en start vælger at sætte i spidsen for listen som borgmesterkandidat. Når S-medlemmerne i marts vil åbne en kuvert med en anden kuvert indeni og gøre sig klar til urafstemning mellem Thomas Thors og Claus Larsen-Jensen, ligner det igen et valg mellem status quo og en endnu ikke helt kendt grad af fornyelse.

Afhængigt af hvordan det valg falder ud, kan man sammensætte hele fire vidt, vidt forskellige socialdemokratiske grupper i kommunalbestyrelsen fra næste år og fremad. Hver af dem vil betyde både muligheder og klare udfordringer for et parti, der er pænt stor favorit til at genvinde borgmesterposten, og som altid vil være en magtfaktor i bornholmsk politik, selv hvis det øverste embede glider det af hænde.

I det første scenarie afviser Thomas Thors udfordreren Claus Larsen-Jensen ved urafstemningen og får endnu et valg som borgmesterkandidat. Ved valget skuffer de nye socialdemokratiske kandidater, og kun en enkelt eller højst to bliver valgt, mens størsteparten af den nuværende socialdemokratiske gruppe bliver genvalgt.

Det er det letteste scenarie at forudsige følgerne af. Thomas Thors har allerede markeret, at han vil føre arven efter Winni Grosbøll mest muligt videre, og at meget vil handle om at føre hendes uafsluttede projekter i mål: Samlingen på Snorrebakken, De Små Børns Bornholm, energieventyret med de store havvindmøller. Thors har indtil nu kun føjet en forstærket indsats mod narkodødsfald blandt de bornholmske unge til som noget nyt. Mere kan naturligvis følge, men scenarie 1 vil altid være det, der er mest status quo i.

Spændende i ethvert af scenarierne er, hvem af de andre S-medlemmer en nyvalgt socialdemokratisk borgmester eller partileder vil vælge at gøre til partiets andet medlem af økonomiudvalget. For det vil være et kraftigt fingerpeg om partiets mest sandsynlige bud på en kronprins eller kronprinsesse og dermed en meget mulig borgmester fra 2025 og fremad.

I scenarie 2 bliver borgmesterkandidaten også Thomas Thors, men modsat i det første scenarie udskifter vælgerne derefter store dele af resten af S-gruppen, gående op mod det ekstrem, hvor ingen af dagens siddende medlemmer bliver genvalgt. Det er ikke sandsynligt allerede af den grund, at Jonna Nielsen siden sidste valg er blevet formand for 3F Bornholm (en solid vælgerbase), og at DSU’erne fortsat ikke kan spejle sig i og stemme på en yngre socialdemokrat end Maria Fromseier Kjærgaard. Blandt de to sidder Kjærgaard umiddelbart yderst, fordi en pæn andel af hendes yngre vælgere fra 2013 og 2017 ikke længere bor på Bornholm, men læser eller arbejder ovre.

Svær at forudsige chancerne for er også den nyvalgte gruppeformand Bente Helms, der i den seneste (ældre-) valgkamp blev kolossalt medieeksponeret. Det var ingen rar oplevelse for Helms, der fik tre uger med ryggen mod muren fra ende til anden – men rollen som menneskelig skydeskive sikrede hende sandsynligvis også sympatistemmer rundt om på hele Bornholm. Billedet af Bente Helms’ vælgerskare fra 2017 adskiller sig tydeligt fra resten af de valgte socialdemokrater og viser små lommer af vælgere på alle valgsteder, ikke mange noget sted, men tilsammen nok til at tage Socialdemokratiets næstyderste mandat. Helms ser i år ud til at satse stort på vælgerne i Hasle, hvor hun næppe vil forsømme at minde om, hvem der i hendes øjne sikrede overbygningen på Svartingedal Skole. Det vil kunne give hende nye høje dønninger med denne gang ikke ældreplejen, men derimod Linda Kofoed Persson (DF), der vil tale for, at hun var først med ideen om overbygningen.

Scenarie 2 med mange nyvalgte socialdemokrater betyder med meget stor sandsynlighed farvel til (i nævnte rækkefølge) Rebecca Douglas Elleby, Ole Rødvig og Kirsten Wendell, der alle kan få svært ved at tælle til op imod 300 personlige stemmer. Kirsten Wendell er dog allerede gået i gang og markerer sig netop nu på narkodødsfaldene og de unges vilkår, en helt reel og troværdig sag for Wendell, der frem for alt er socialpolitiker.

Man vil have gættet det nu, men både i scenarie 3 og 4 bliver Thomas Thors ikke valgt som borgmesterkandidat, fordi S-medlemmerne i stedet vælger Claus Larsen-Jensen. Første spørgsmål bliver da, om Thomas Thors overhovedet stiller op i november.

Gør han ikke det, tager det noget af brodden af scenarie 3, hvor Claus Larsen-Jensen får en stort set genvalgt socialdemokratisk gruppe med sig i salen. Er Thors derimod også blandt mellem seks og otte genvalgte socialdemokrater, åbner det for en sandsynligvis besværlig dynamik mellem en borgmester Larsen-Jensen med lang generel politisk erfaring, men ingen personlig erfaring med kommunalpolitik – og en socialdemokratisk gruppe med årelang erfaring, ikke mindst hos Thomas Thors, Bente Helms og Jonna Nielsen.

Kan og vil de og andre da give en borgmester Claus Larsen-Jensen det lederskab og den frihed til at sætte en ny retning, som han allerede har fortalt, at han i så fald vil gøre? Eller vil vi nærmere se Larsen-Jensen i jævnlige slet skjulte kampe om få lov til at fylde det embede ud, som først socialdemokraterne selv og dernæst de bornholmske vælgere da vil have valgt ham til? I et blødt scenarie 3 vælger de genvalgte socialdemokrater i stedet rollerne som loyale løjtnanter for Claus Larsen-Jensen, sandsynligvis mod en ret udstrakt grad af selvstyre i de politiske udvalg, et privilegium de aldrig rigtig nød under Winni Grosbøll.

Endelig er der så scenarie 4. Det er i betydelig grad det mest vidtrækkende, for det indebærer Claus Larsen-Jensen som sandsynlig borgmester og under alle omstændigheder leder af en socialdemokratisk gruppe, der er blevet helt eller meget tæt på helt skiftet ud. Det vil føre til den helt sjældne tilstand, at resten af kommunalbestyrelsen naturligt nok vil være betydeligt bedre inde i sagerne end både borgmesteren og resten af hans gruppe, alternativt det ledende parti i oppositionen.

Endnu mere end scenarie 3 vil nummer 4 tvinge arbejdshesten Claus Larsen-Jensen ud i et nærmest umenneskeligt stort stykke arbejde med at læse op på politiske sager fra de seneste 4-5 år – uden eller stort set uden nogen partifæller, der også var til stede, til at støtte ham i det. Modsat vil scenarie 4 sandsynligvis give Larsen-Jensen en lettere gang på jord på partiets indre linjer, hvor en helt eller tæt på helt nyvalgt gruppe ikke vil have travlt med meget andet end at lære – og slet ikke med at udfordre en alt andet lige erfaren borgmester med blandt meget andet 11 år i Folketinget bag sig.

Ud over de hovedbrud, der knytter sig til det, vil scenarie 4 vil give Claus Larsen-Jensen et enormt manøvrerum til at tage først sit parti og dernæst Bornholm i den retning, som han ønsker. Scenarie 4 kan betyde en helt kolossal fornyelse, men også på bekostning af den kontinuitet, som der vil være intet eller kun vældig lidt tilbage af.

Først vælger de cirka 300 medlemmer af Socialdemokratiet i marts at lukke ned for enten scenarie 1 og 2 – eller for scenarie 3 og 4. I november vil Socialdemokratiets andel af de cirka 25.000 bornholmere, der stemmer ved et kommunalvalg, have det sidste valg mellem deres hænder, når de står i boksen. Udfaldene af valgene i marts og november spænder fra en ret forudsigelig status quo over to dynamiske mellemscenarier til endnu en gigantisk eksplosion i bornholmsk politik, ret præcis et år efter Winni Grosbøll lod den første bombe springe ved at annoncere sin afgang. Præcis så kolossale er kontrasterne i det valgår, der nu er i gang.