Efterladt på kajen: Giver bekymringer i forhold til at flytte til Bornholm

Ægteparret Sarah Andersen og Alfred Stubkjær Harteg fra Skælskør skulle med deres fire måneder gamle datter, Bjørg, have haft bilen ombord på Bornholmslinjens hurtigfærge søndag aften klokken 18.30 for at sejle til Ystad, efter de havde holdt ferie her på øen hos noget familie.

Sådan blev det imidlertid ikke, for sammen med op mod 10 andre biler blev de efterladt på kajen, da færgen sejlede af sted, og Alfred Stubkjær Harteg, som oprindeligt er opvokset på Bornholm, måtte se i øjnene, at han ikke ville nå hjem til et vigtigt møde mandag morgen på hans arbejdsplads i Sorø, hvor han arbejder som ingeniør.

– Vi havde booket vores billet for tre-fire uger siden, og vi ankom i god tid til færgelejet, siger Sarah Andersen, da Bornholms Tidende fanger familien på telefonen ved 11.45-tiden mandag.

Da sidder Alfred ved rattet, og familien har passeret København med kurs mod hans arbejdsplads i Sorø.

– Vi talte om, da det skete, at sådan en situation kan gøre, at man er lidt bekymret ved tanken om at flytte til Bornholm, siger Sarah Andersen.

– Vi har jo familie på øen og ville egentlig gerne derover, men det er i sådan nogle situationer, man føler, at der er langt til Bornholm. Det var også noget af det, man oplevede lidt under coronakrisen – at lige pludselig føles Bornholm ikke så meget som en del af Danmark, den virker ikke så tilgængelig. Det føles usikkert. Skal vi næste gang tage en ekstra feriedag for at være sikre på at komme hjem til de ting, vi skal nå? Både hvis man skal på ferie eller til begravelse eller overvejer måske at blive pendler, så er det da noget, man tænker over, siger Sarah Andersen.

Lige pludselig føles Bornholm ikke så meget som en del af Danmark

Sarah Andersen, rejsende

Alt virkede dog normalt, da familien kørte ind i opmarchbåsene på havnen i Rønne.

– Men efterhånden kunne man godt se, at lastningen lidt var en anden proces, end den plejer at være. Der var biler, der blev kørt ombord og fra borde igen og så videre. Man kunne se personalet kæmpede lidt for at få plads til alle, siger Sarah Andersen.

– På et tidspunkt siger Alfred: "Vi kommer sgu nok ikke med," og jeg siger "haha, selvfølgelig gør vi det". Men lige pludselig ser vi bare, at portene til færgen bliver lukket, og så sejler den. Der er ikke nogen, der informerer os om noget eller giver folk en chance for at gå ombord uden bilen, hvis de absolut skal nå hjem.

Overhalet

Faktisk måtte familien lide den tort at se en bil, som holdt bag den, blive udpeget og få lov til at køre ombord.

Kunne I se nogen forskel i forhold til jeres bil?

– Den var en lille smule mindre, men det virkede nu lidt mystisk, at lige den skulle med, siger Sarah Andersen.

Og der holdt andre biler end jeres tilbage på kajen?

– Ja, der holdt nok otte-ni biler i alt, og folk var meget frustrerede over ikke at kunne komme hjem.

Talte I med nogen?

– Ja, folk gik jo hen til de ansatte, som også stod og var meget forvirrede over, hvad der var sket. De var meget undskyldende og forklarede, at der måtte være opstået et problem i forbindelse med lastningen.

Hvornår sejlede færgen?

– Den sejlede til tiden. Personalet beklagede meget og sagde, at vi kunne komme med færgen klokken 6.30 mandag, og at de eventuelt kunne skaffe de efterladte rejsende et hotelværelse.

Manglende procedure

Det takkede familien ja til, og de blev indlogeret på Hotel Griffen i Rønne.

– Rederiets personale gik rundt til bilerne og spurgte, hvor mange der var i dem, og jeg må sige, at jeg oplevede de ansatte som rigtig søde, og i forhold til den situation, de stod i, blev den håndteret rigtig fint. Vi fik en værdikupon hver på 60 kroner, så vi kunne få morgenmad på færgen næste dag, og så blev vi indlogeret på hotellet, men det virkede lidt, som om de manglede en procedure for, hvad der skulle foregå. Vi spurgte, om de dækkede madudgifter, men det kunne de ikke helt svare på, siger Sarah Andersen.

Familien valgte at tage hjem med færgen klokken 8.30 mandag.

– Så Alfred mistede jo en arbejdsdag og kunne ikke nå hjem til et vigtig møde, han have på Sjælland, og der var andre rejsende, der fortalte os, at de havde dyr, de skulle hjem og passe, eller børn der skulle i skole og den slags, fortæller Sarah Andersen, som selv er på barsel.