Skulle der komme lidt regn i de kommende dage, vil risikoen for brand fortsat være høj og der kan derfor godt gå et stykke tid før afbrændingsforbuddet bliver ophævet. Brandvæsnet følger situationen nøje og vil naturligvis ophæve forbuddet så hurtigt det er muligt og forsvarligt.
Forbuddet gælder hele Bornholm.
– Det handler om, at vi skal beskytte borgere og bygninger, men også vores natur, siger Louise Lyng Bojesen, der er natur- og beredskabschef i Bornholms Regionskommune.
– Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det medfører gener og irritation i dagligdagen. Men vi håber på forståelse.
Sankthansaften bliver fejret 23. juni. Det er dagen inden, at forbuddet udløber, og derfor bliver fejringen uden bål på Bornholm.