Adgang forbudt for drenge: Robotweekend sluttede med slalomkonkurrence

UNDERVISNING

Hvis man får at vide, at et dusin HTX-elever kører om kap med racerbiler i et undervisningslokale, kunne man fristes til at tænke, at det må være nogle skarnsknægte, som har gang i noget, de ikke burde.

Men sådan var omstændighederne ikke lørdag på Campus Bornholm. Samtlige elever er piger, racerbilerne er faktisk robotter, som de har lært at samle og programmere, og anledningen er ligestillingsprojektet High5Girls, hvis formål er at promovere naturvidenskabelige og tekniske uddannelser til unge kvinder.

Konkurrencen, som er kulminationen på to dages robotkursus, nærmer sig.

– Hvad er jeres teamnavn? spørger en af underviserne

– Team Ingolf, lyder svaret fra en af grupperne.

Alle deltagere går i 1.g på HTX, der er en tre år lang gymnasieuddannelse med teknik og naturvidenskab i højsædet, og næsten alle piger på årgangen tog imod invitationen. Drengene var derimod ikke inviteret.

– Det var de også ret sure over i vores klasse, fortæller pigerne.

De er ved lægge sidste hånd på forberedelserne til slalomløbet, der skal foregå omkring nogle klodser på gulvet.

Et par får hjælp til at ændre koden i sidste øjeblik. De sidder med en bærbar computer og retter et par ord i programmeringssproget, som de har lært undervejs på kurset.

Foto: Jens-Erik Larsen

Pyntede robotter

Om fredagen blev de introduceret til sensorer, robotteknik og -design og hørte om, hvorfor der er behov for, at flere kvinder søger ind på tekniske videregående uddannelser.

Hvert par har selv forbundet deres lille firhjulede robot med ledninger og udstyret den med en sensor, og næste formiddag har pigerne pyntet robotterne. En har fået en piberenserbutterfly, andre har følehorn af glimmer, og de fleste ser ud til at have nogle små ansigter med øjne af en slags kameralinser.

Da tiden er knap på et todageskursus, er robotterne forprogrammeret, men for at få dem til at køre optimalt skal pigerne selv kode.

– So now we're ready for the race, siger Marianne Andersen, stifteren af High5girls.

Hun taler engelsk, da et par af rollemodellerne, der hjælper HTX-pigerne, ikke er danskere. Konkurrencen indledes med, at Nastacha Wolff fra Team Brenda sikkert styrer robotten rundt om klodserne og vinder første dyst.

Knap så godt går det for næste hold, hvor robotten frontalt banker ind i den første grønne forhindring og skubber den hen ad gulvet.

– Der røg også en bolt af, konstaterer en af eleverne, da der ryddes op efter uheldet.

Hvad gik der galt?, spørger Tidendes udsendte bagefter:

Den var gal med programmeringen af robotten, og derfor kunne den ikke dreje, lyder forklaringen fra det eliminerede hold.

Uddannelseslederen på HTX og HHX, Ann Due, kigger forbi afslutningen på kampen. Det glæder hende at se eleverne deltage i et socialt og fagligt fællesarrangement efter den lange nedlukning.

– Det giver et enormt fagligt boost, siger hun.

– Nu skal i alle sammen have informatik på B-niveau, siger Ann Due og kigger spørgende på pigerne.

Hun håber, at mødet med dygtige kvindelige rollemodeller fra IT-fag vil åbne elevernes øjne for andre valgfag og studieretninger.

– Der er ikke så mange piger, der vælger vores computer science-linje. Og når de i 3.g skal vælge mellem biologi/kemi og teknik/el, er der næsten ingen piger, som vælger teknik/el, siger Ann Due om de kønsforskelle, hun ser til hverdag.

Foto: Jens-Erik Larsen

Kønsubalance

Pigerne er i forvejen i undertal på HTX. I 2.g er der kun én pige på hele årgangen, fortæller 1.g-eleverne. At kønsfordelingen er så skæv på dén årgang, er dog helt usædvanligt på den tekniske gymnasieuddannelse. På første årgang er de mindst fire piger i hver klasse.

Når HTX præsenterer sig over for de ældste folkeskoleelever, forsøger skolen at inspirere både piger og drenge til at søge optagelse.

– Vi vil gerne vise, at naturvidenskab er fedt for alle. For så meget naturvidenskab har man heller ikke i folkeskolen, siger uddannelseslederen.

1.g-pigerne er nu nået til sidste heat, og Team Brenda er igen hurtigst på gulvet.

Om alle pigerne på årgangen får lyst til at tage IT-faget informatik som valgfag, melder historien ikke noget om. De to dage har under alle omstændigheder lært dem noget om robotter og kodning, som de ikke har fået i den daglige undervisning.

– Det har givet os et mere dybdegående indblik, end vi får i skolen, siger Nastacha Wolff, som styrede dagens mest velkørende robot.

Foto: Jens-Erik Larsen


'Biologiske forskelle burde ikke betyde noget for robotingeniører'

Ophavskvinden til foreningen High5Girls er Marianne Andersen, og hun var til stede under robotkurset for HTX-pigerne på Campus Bornholm i weekenden.

– Jeg har selv været ene pige i en klasse med 32 ingeniører, fortæller iværksætteren, der uddannede sig til svagstrømsingeniør som en af de første kvinder i landet.

High5Girls forsøger at skubbe flere piger i retning af de videregående uddannelser inden for teknologi og naturvidenskab, som på engelsk betegnes som STEM-uddannelser, og Marianne Andersen forklarer, at det vil være godt for samfundet og virksomhederne, at begge køn er stærkere repræsenteret i skabelsen af ny teknologi.

– Hvis du spørger mig, har det ikke så meget at gøre med ligestilling, men mere med diversitet. Vi skal have forskellige øjne på teknologi, for vi skal allesammen bruge den.

Hun anerkender, at mænd og kvinder fysiologisk er forskellige, og at forskellene fra naturens side vil have en indvirkning på, hvilke erhverv kønnene vælger. Den store overvægt inden for ingeniørfag og softwareuddannelser kan dog ikke forklares ad denne vej, mener hun.

– Lige præcis inden for robotteknologi, programmering og andre tekniske uddannelser burde de biologiske forskelle ikke have nogen betydning, siger Marianne Andersen, der mener, at uddannelsernes opbygning overvejende tilgodeser mænd.

– Mange af uddannelserne er udviklet af én bestemt type personlighed. Rollemodeller er vigtige. I nogle rapporter om robotteknologi ser du kun mænd på billederne, siger hun.

Hvorfor er der brug for en robotdesign-camp, hvor drengene ikke er med?

– Vi kan se, at pigerne hopper mere ud i det, når de er alene. Generelt er der nogle forskelle på kønnene; drengene hopper bare ud i det, og piger kan godt lide at være mere forberedte, fortæller Marianne Andersen, der gerne vil give pigerne oplevelsen af, at det er fint at fejle, og at man bare skal hurtigt op på hesten igen.

Efter generaliseringen om forsigtige piger og risikovillige drenge slutter hun af med en vigtig ligestillingspointe:

– Men alle piger er ikke ens, og alle drenge er ikke ens.