Under gennemgang af kvindens personlige forhold fortalte hun, at hun er nyuddannet, og at hun står umiddelbart foran at få arbejde. Hun fortalte videre, at hun ved anholdelsen i oktober havde haft et kokainmisbrug, men at hun nu var i misbrugsbehandling.
– Anholdelsen fik mine øjne op for, at jeg havde et problem, forklarede hun.
Mens kvindens forsvarer, Peter Paldan Sørensen, mente, at hun kun skulle idømmes en bøde, så mente anklager Anne Moe, at kvinden skulle idømmes 14 dages betinget fængsel.
Den betragtning var dommeren enig i. Han idømte kvinden 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år. Hun skal desuden være under tilsyn fra Kriminalforsorgen, og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt, fortsat underkaste sig behandling for sit misbrug.
Kvinden valgte efter en kort samtale med sin forsvarer at modtage dommen.