I den seneste uge er 167 bornholmere blevet testet positiv for virussen. Dermed er incidenstallet for Bornholm 422,4 smittede personer pr. 100.000 indbyggere.
Bornholm ligger fortsat over grænsen på 400, hvor kommuner kan skride ind med restriktioner. Men der har i de seneste døgn været nedgang i antallet af nye smittede.
Tallene stammer fra Statens Serum Institut og er baseret på PCR-testede borgere med adresse på Bornholm. Hjemløse, turister og personer, der endnu ikke har fået opholdstilladelse, er ikke inkluderet i opgørelsen.