– Det er ikke sådan, at jeg tænker, at det næste hus, der skal sælges deroppe, nødvendigvis skal sælges til samme pris. Jeg ville for eksempel ikke bare vurdere et hus ved siden af til 1,2 millioner mindre på baggrund af det ene salg.
Så det er ikke sådan, at det automatisk går ind og påvirker prisen, når der skal sælges et lignende hus ved siden af?
– Nej, altså der kan selvfølgelig være nogle købere i fremtiden, som vil bruge det som argument, men hvis jeg var mægler deroppe, ville jeg nok lige prøve at finde ud af, hvad der er sket i den pågældende handel, siger Peter Jensen.
Han uddyber, at det ikke er sådan, at man som mægler undersøger alle handler i området til bunds, men når handler stikker ud, som denne gør, vil man ofte lige stikke en finger i jorden og undersøge omstændighederne bag.
– Vi undersøger ikke samtlige handler til bunds, men når vi vurderer, kigger vi selvfølgelig på, hvad der er blevet solgt i området og til hvilke priser, og hvis noget stikker ud, kigger man lige en ekstra gang.