Ifølge Henning Jensen er det boliger som dem på Christians Plads i Rønne, han ønsker opført på Fredensborgvej i Rønne Syd. Foto: Holger Larsen
Henning Jensen forestiller sig samme slags boliger som på Christians Plads i Rønne Nord; boliger uden ret meget udenomsplads, idet der bliver et samlet, grønt fællesareal. Samtidig er beliggenheden meget central, da der er et bybusstoppested lige ude på Strandvejen.
– I øvrigt har jeg modtaget flere henvendelse, idet pensionister ønsker at blive skrevet op til en andelsbolig. Beliggenheden nær skov og strand betyder meget for os ældre fra netop Rønne Syd. Man færdes dejligt sikkert og roligt på skovstier og strand, fortæller Henning Jensen til Tidende og i sin mail til politikerne.
For ham er det afgørende, at boligerne bliver ældrevenlige, da han ser et sådant behov i Rønne Syd. Derfor har han ingen interesse i de fire villaer, som den kommunale administration foreslår, og som matcher nogenlunde med det, byplanvedtægten gav mulighed for, inden der blev lavet parkeringsplads.