Elprisen skifter til vintertarif

NOTITS | 24. SEP 2024 • 08:45
NOTITS
24. SEP 2024 • 08:45

Den 1. oktober ændrer Trefor El-net Øst til vintertarif for elkunderne på Bornholm. Det betyder, at den pris som elkunderne betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet stiger en smule.

– Nettariffen stiger om vinteren, fordi elforbruget generelt er højere i de mørke og kolde måneder. I de kommende måneder vil prisforskellen blive større afhængigt af, hvornår på døgnet man bruger strøm. Der er penge at spare ved at sætte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen til om natten frem for i aftentimerne, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i Trefor El-net Øst.

Ved årsskiftet planlægger Trefor El-net Øst, at nettariffen for private og mindre erhverv tager et hak nedad.

– Vi følger løbende udviklingen i prisindeks, omkostninger til nettab og den forventede mængde transporterede strøm, og for at ramme vores omkostningsniveau så præcist som muligt, justerer vi løbende nettarifferne. Den 1. januar 2025 betyder det lavere priser på Bornholm, siger Per Sørensen.

FÅ ABONNEMENT