200 almene boliger på vej

Efter sommerferien går det løs. Tre boligforeninger er klar til at dyste om de kommunale midler.

Tre almene boligorganisationer står klar til at finde murerske samt mørtel frem, og politikerne er ved at åbne muldvarpen. Den indeholder 34,5 millioner kroner til at opføre nye lejeboliger, og de penge skal være med til at finansiere 200 nye boliger.

Man kan ikke få 200 lejeboliger for 34,5 millioner kroner. Men når der er tale om alment boligbyggeri, skal kommunen komme med 10 procent af den samlede pris. Det hedder grundkapitaltilskud, og det beløb har kommunalbestyrelsen afsat i budgettet fra 2024-2027. De resterende 90 procent af kapitalen stiller boligorganisationen med.

Alle spidser på plads

Torsdag eftermiddag havde en forsamling af kommunalpolitikere, borgmesteren, kommunaldirektør Sine Sunesen og direktør Lillian Rasch Madsen inviteret Pia Nielsen på besøg. Hun er byggeforretningsfører hos Boligkontor Danmark, der har DVB Parken i Rønne som medlem, og var blevet bedt om at fremlægge nogle tanker til et eventuelt byggeri på Bornholm.

Pia Nielsen var temmelig begejstret efter sit besøg.

– Bornholm skal have ros for at have sat penge af til opførelse af almene boliger. For vi oplever ikke altid, at kommunerne er så fremsynede i resten af landet, siger hun og fortsætter:

– I stedet for hver gang at skulle finde penge i årets budget, har man faktisk lavet noget, hvor de siger, at det kan I boligselskaber regne med over en årrække, siger Pia Nielsen.

Nu har Boligkontor Danmark fremlagt sin overordnede vision, og så er det snart de næstes tur. To andre boligorganisationer vil også gerne bygge løs, og efter sommerferien skal de være klar med overheadprojektor, plancher og foldere, der viser, hvordan Rønne kan blive udbygget med 200 nye boliger.

Vil gerne i gang

Regionskommunen har travlt med at komme i gang. For hverken Rom eller lejeboliger bliver bygget på én dag.

– Vi skal have de næste møder i august eller september. Der er to grunde, som er i spil til alment byggeri. Den ene er ved DGI-området, og den anden er ved Sagavej, siger direktør Lillian Rasch Madsen fra regionskommunen. Det er dog ikke sikkert, at én organisation får lov til at plastre begge grunde til.

– Man kan sagtens forestille sig, at grundkapitaltilskuddet fordeles mellem flere foreninger. Der skal bygges 120 boliger på DGI-grunden. Så er der cirka 80 boliger tilbage, og det kan måske blive til to afdelinger et andet sted, forklarer hun.

Øens største boligorganisation hedder Bo42. Her hedder direktøren Ebbe Frank. Han står og skraber i halmen som en anden væddeløbshest for at komme i gang.

– Hvis kommunen inviterer os til et møde, så møder vi frem med 100 procents sikkerhed. Vi er sat i verden for at bygge boliger til bornholmerne, siger Bo42-direktøren.

Han har allerede fremlagt et projekt, der kan opføres på DGI-grunden. Det hedder Boomeranghusene, men indtil videre er politikerne ikke blevet hovedkulds forelskede i de huse.

Så nu ser det ud til, at Ebbe Frank må tilbage til tegnebrættet og justere lidt eller finde en blank side at begynde på. Men står valget mellem at kunne bygge på de to grunde, er det et simpelt valg for Ebbe Frank.

– Grunden til, at vi er interesserede i DGI-området, er, at vi i forvejen har 250 boliger liggende på den anden side. Generelt synes vi, at Sagavej ligger lidt ude i periferien. Så man skal passe på med at opføre noget der, medmindre der kommer andre projekter, som kan være med til at skabe en ny bydel, slår han fast.

Beboerne skal sige ja

Den tredje boligorganisation er en kæmpe. Dog kun ovre og ikke på Bornholm. Endnu. Organisationen er Lejerbo, og de vil også gerne være med. I hvert fald i teorien.

– Vi vil gerne bygge, hvis det giver mening, siger Jeanette Larsen, der er forretningsfører.

Lejerbo har et par esser i ærmet i forhold til at komme hurtigt i gang. Sådan lyder det fra Jeanette Larsen.

– Vi skal ikke i udbud med vores rådgiverydelse, for det har vi været, så på den måde er vi et skridt foran. Vi har et fast samarbejde med COWI og Arkitema, siger hun. Det er kun Rønne, der interesserer Lejerbo i forhold til nybyggeri har og nu. Skal der overhovedet bygges, skal der først nikkes.

– I Lejerbo har vi beboerdemokrati, der skal stemme ja til projektet, siger Jeanette Larsen.

Ifølge Lillian Rasch Madsen er 11 procent af den bornholmske boligmasse alment byggeri. Det er i underkanten. Faktisk næsten nede ved vandskorpen. Derfor ser kommunens direktør også fornuft i at komme i gang med det vons.

– Det er rimeligt billigt at kunne skaffe 200 boliger for 34,5 millioner kroner, uden nogen skal have profit af det. Behovet er rigtig stort, siger Lillian Rasch Madsen.

Social vicevært

Formand for Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalget, Linda Kofoed Persson (K) er meget glad for at høre om boligorganisationernes reaktion på mulighederne for at bygge nyt.

– Det er fantastisk, hvis alle tre gerne vil bygge. Jeg glæder mig til at indkalde til et møde efter sommerferien, siger hun. Og så er der dømt lektier.

– De får på forhånd nogle kriterier og spørgsmål, de skal besvare. Så skal de lave et oplæg. Det bliver ikke en decideret konkurrence, men lidt alligevel. De skal nok få det i god tid, så de kan forberede sig godt, siger hun.

Et benspænd eller to

Der bliver muligvis tale om nogle benspænd i det oplæg, boligorganisationerne får udstukket.

– Vi barsler lidt med en social idé. Der er ikke mangel på ungdomsboliger i Rønne, men vi har mangel på mindre, billige boliger til unge mennesker, der ikke er under uddannelse, da de ikke kan få ungdomsboliger. Der kommer vi måske med et ønske om, at vi gerne vil have lidt af det her lagt ind, lyder det fra Linda Kofoed Persson, som fortsætter:

– Der kunne også være nogen, som kunne have gavn af, at der kan være en social vicevært. De unge mennesker, der har lidt udfordringer, kan vi godt have mangel på boliger til, siger den konservative ordfører.

Ældresagen skal også have lov til at byde ind med mulige ønsker. For hvis der skal opføres 120 boliger på ét sted, er det politikernes vision, at boligmassen bliver blandet i et vist omfang.

Der går i omegnen af fire år, inden den første beboer kan slænge sig i sofaen og tænde for Netflix i sin nye bolig.

Først skal der være enighed om, hvem der skal bygge. Så skal der laves lokalplan. Derefter projekteres. Så rykker maskiner med mandskab ind. Nu bliver det håndværkernes tur. Og efter en klat maling eller to er det så tid til at udlevere nøglen.