Opfylde loven

Onsdag. Vi må spørge os selv, hvad sammenhængen er mellem det spørgsmål, den lovkyndige stiller Jesus, og det spørgsmål, Jesus stiller tilbage til farisæerne. Selv om Jesu spørgsmål gjorde farisæerne målløse, tror jeg, Jesu pointe er, at de skal finde hjælp i hans spørgsmål til at forstå det dobbelte kærlighedsbud.

Farisæerne var optaget af at konkretisere loven. Når der var et bud i loven, udspecificerede farisæerne buddet. Så blev det klart, hvem der havde overtrådt og overholdt loven. Jesus gør det modsatte. Han sammenfatter loven i det dobbelte kærlighedsbud og viser dermed, hvad lovens intention er. Samtidig bliver det klart, at lovens absolutte fordring ikke lader sig overholde. Med hjerte, sjæl og sind at elske Gud i hver en handling, ord og tanke. Her kommer jeg til kort.

Men der er én, farisæerne ikke har taget med i deres lære om overholdelse af loven. Det er Kristus. Hvis søn er han? Ja, Skriften siger Davids søn. Men alt er ikke sagt med det, for Skriften kalder ham også Davids herre. Hvordan kan han være begge dele? Det spørgsmål lader Jesus dem tygge på, for at de måske kan tygge sig frem til Skriftens svar på, hvordan syndige mennesker kan opfylde Guds vilje og give Gud ære.

Svaret er, at det kan vi ikke. Med Kristus er Gud kommet som menneske for på vore vegne at opfylde loven. Han elsker Gud af hjerte, sjæl og sind og sine medmennesker højere end sit eget liv. Og fordi Guds lov er blevet opfyldt ved ham, og fordi Guds vilje er sket fyldest ved ham, er det ham, vi skal stole på.

Matt 22,34-46