Ørkenen skal blomstre

Mandag. Efter sigende kan spiredygtige frø ligge i årevis i det golde ørkensand. De venter på den ene dag med regn, som kan forløse deres iboende kraft. Når den dag kommer, står hele ørkenen pludseligt klædt i blomsterdragt fra den ene dag til den anden.

Sådan er Jesu komme for Guds folk. Han gør gold ørken til frodig oase. Han giver styrke til det kraftesløse. Han baner vej gennem det uvejsomme. Han gør det umulige muligt. Sådan har disciplene omkring Jesus oplevet det. Det samme har de syge, han helbredte, de dæmonbesatte, han befriede, de fordømte, han frikendte.

Dog var alt dette kun en lille forsmag på den herlighed, som Gud har i vente til os. Når ørkenen har blomstret, visner den ned, og nye frø falder i det golde sand. Sådan er nye frø lagt i jorden ved Jesu død. Frø, der stiller os en fremtid i udsigt, som overgår den herlighed, Jesus bragte med sig ved sit første komme.

Samtidig er Esajas' profeti også nutid. Vi kan også få lov at opleve den jubel og fryd, som vi her læser om. Hvis dit hjerte opleves goldt af tvivl, bekymring og angst, er det også dig, Esajas her taler til. Jesus fik verdens ødemark til at blomstre af håb og befrielse. Nu har han sendt sin Ånd for at fortsætte det, han begyndte.

Ved Ånden kommer Jesus også i dag til os. Han kommer som regnen i ørkenen. Han kommer for at give nyt mod og ny styrke til os, som er svage og kraftesløse, mismodige og tvivlende. Hele frelsens vidunderlige virkelighed gælder også os. Denne virkelighed ønsker Jesus at se blomstre i os som en lille forsmag på den største jubel og fryd i Guds rige engang.

Es 35