Nåden som opdrager

Fredag. "Dit kompetente barn" er en nyklassiker om børneopdragelse. Den er båret af et positivt syn på barnet. Vel opfører børn sig ifølge forfatteren Jesper Juul destruktivt, men han hævder, at vi alle er "kommet uskyldigt til vores destruktive/selvdestruktive adfærd". Evt. manglende samarbejdsvilje hos et barn skyldes altid et opvækstmiljø, som ikke har formået at fremme det positive i barnet.

Der er to problemer med Jesper Juuls syn på barnet. For det første har han ikke ret. Det onde i et menneske kommer indefra (Matt 15,19). For det andet lægger han en byrde af skyld på forældre. Forældre er jo ansvarlige for det miljø, deres barn vokser op i, og må derfor i Jesper Juuls verden påtage sig ansvaret for deres barns destruktive adfærd.

Et bibelsk syn på mennesket rummer både mennesket som skabt i Guds billede og som faldet fra ham og gennemgribende præget af synden. Med andre ord er vi forældre ikke uden ansvar for vores børns adfærd, men vi bliver ikke pålagt ansvar for hele syndefaldet. Det har betydning for, hvordan vi opdrager vores børn. Vi skal ikke kun undgå at drage dem nedad, vi skal også aktivt drage dem opad, så synden ikke får magt over dem. Paulus sætter et mål for vores opdragelse: Vi skal bruge vores legemer – alt det, vi er, alt det, vi har, alt det, vi kan – til at tjene Gud. Det er hverken abstrakt eller overjordisk, for vi tjener Gud med vores legemer ved at tjene vores medmenneske.

Hvordan når vi det mål, når både forældre og børn i udgangspunktet helst vil tjene sig selv? Det ved Paulus. Tvang, dressur eller pisk hjælper ikke. Eftersom det onde kommer indefra, må forvandlingen begynde indefra, i sindet. Den forvandling er Guds værk og sker ved hans nåde. Vi, der er onde, må vide, at vi er under Guds barmhjertighed. Opdragelse begynder med nåden.

Rom 12,1-5