Indbydelsen går videre

Søndag. Lignelsen om kongesønnens bryllup er fortalt på et afgørende tidspunkt, nemlig i ugen op til Jesu tilfangetagelse og død. Gennem lignelsen afslører Jesus, at han allerede kender reaktionen på det budskab og den frelse, han er kommet med. De, der står øverst på gæstelisten, vil være afgjorte og kontante i deres afvisning af Jesus, men andre vil indtage pladserne i festsalen i stedet for dem.

På en måde er lignelsen meget historisk. De jødiske ledere afviste Jesus og hans budskab, men Jesus brugte deres afvisning til at række sin indbydelse til fattige, syge, foragtede og syndige mennesker. Og de tog imod ham med glæde. På en anden måde er lignelsen kirkehistorisk. Det jødiske folks afvisning af Jesus som Messias blev anledningen til, at Gud rakte indbydelsen videre til ikke-jøder, og kirken voksede ud i hele den daværende verden.

Men på en tredje måde er lignelsen meget aktuel. Den vestlige verden har siden kejser Konstantin været kristen, men nu vinder sekulariseringen frem, og færre og færre skønner på indbydelsen til kongesønnens bryllup. Vi har travlt med marker og forretninger, og afvisningen af Jesu budskab bliver mere og mere konkret – anført af den markante og intolerante ateisme. Men også i dag lader Gud indbydelsen gå videre, så mennesker i verdens yderste afkroge, Asien, Sydamerika og Afrika, stormer ind i Guds rige. Ja, sågar blandt muslimer og jøder vinder evangeliet stille frem.

Mange er kaldet. Det er vi også. Men vi hører til den del af de indbudte, som står i størst fare for at afslå indbydelsen. Det må ikke ske!

Matt 22,1-14