I Kristus Jesus

Fredag. På Paulus' tid var det almindeligt at indlede breve med at beskrive brevets afsender, derefter brevets modtager. Så kom der et fredsønske eller et andet godt ønske for modtageren og dernæst en tak for modtageren. Når disse "formalia" var overstået, kunne man komme til brevets egentlige anliggende.

Paulus benytter i sine breve altid de formelle indledninger som en anledning til at sige noget væsentligt om troen på og livet med Gud. Lægger vi mærke til det, er det faktisk ikke direkte korintherne, Paulus takker for. Han takker i stedet Gud for alt, hvad han har gjort for og i de kristne i Korinth.

I løbet af disse fem vers nævnes Jesus Kristus seks gange. Det er Kristus, som er grunden til alt det, Paulus takker Gud for hos korintherne. De har fået nåden givet, de er blevet rige på åndelige gaver, og de har fået et håb om frifindelse på dommens dag. Alt sammen skyldes det Kristus.

Jamen er der da slet ikke noget, korintherne bidrager med? Nej. Alt, hvad Paulus takker for, er noget Gud har gjort ved korintherne i kraft af Kristus. Og dog. Der er faktisk én ting, som korintherne selv bidrager med. De venter (v.7).

Korinthermenigheden var en meget aktivistisk menighed, hvor nådegavebaseret tjeneste havde en stor plads. Det betyder også en risiko for at overeksponere de kristne og undereksponere Gud. Med sin tak vil Paulus dreje deres fokus og opmærksomhed over på Gud, som er virksom i Kristus, giver alt, hvad menigheden har, og virker alt, hvad menigheden gør. Det er det samme fokus, vi skal have, når det gælder vores tro og vores tjeneste.

1 Kor 1,4-8