Guds tålmodighed slap op

Mandag. Lignelsen om pottemageren, der starter forfra, når et kar mislykkes, er ofte blevet misforstået som et udtryk for Guds vilje og evne til at begynde forfra med os. Men lignelsen om pottemageren er en advarsel. Jer 18,11: "Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer." Gud opgiver sit forehavende med sit folk. De har ignoreret hans indbydelse og befalinger så intensivt, at selv Guds tålmodighed er sluppet op.

Pottemageren handler med det mislykkede kar, som kongen i lignelsen om kongesønnens bryllup handlede med de først indbudte. Han sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Sådan gjorde Gud på Jeremias' tid, da babylonierne førte folket i eksil og lagde Jerusalem øde i år 586 f.Kr. Og sådan gjorde Gud kort efter Jesu tid, da jøderne i år 70 blev nedslagtet eller fordrevet fra Jerusalem og byens tempel brændt ned af den romerske hær.

Jeg lyttede engang til en profeti (nogen vil kalde det et vidnesbyrd) fra en ung kvinde. Hun sagde, at vi ikke kan være sikre på altid at kunne vende om til Gud. Jeg var vældig provokeret af hendes ord. Kan vi virkelig komme til et punkt, hvor Guds tålmodighed med os slipper op? Men ja, det tror jeg faktisk, vi kan. Det betyder ikke, at jeg skal gøre mig fortvivlede overvejelser over, om Gud har slået min lerklump sammen, og om alt håb er ude for mig. Men det betyder, at hvis jeg endnu ikke har taget imod Guds indbydelse til festen i gudsriget, så skal jeg se på dagen i dag som en gylden anledning. Der kan komme et tidspunkt, hvor jeg ikke længere tager mig af Guds indbydelse.

Jer 18,1-6