Havnedirektør: 'Vi føler os trygge ved forureningen'

MILJØ

Efter den store havneudvidelse i 2017-19 venter der Rønne Havn endnu en tid med store anlægsprojekter.

Havnens nye grund ved Galløkken skal omdannes til oplagsplads, den ydre mole skal forlænges, og i det igangværende udbud er der option på flere projekter omkring multikajen, hvilket kan øge havnens samlede areal yderligere.

Moleforlængelsen og arbejdet på "lossepladsgrunden" vil komme til at hænge sammen, fortæller havnedirektør Thomas Bendtsen. En af de ting, der skal samtænkes og koordineres med entreprenøren, er, at der bliver brug for at have en tilkørselsvej til molen og den skal gå hen over lossepladsgrunden.

– Vi har etape 2 af havneudvidelsen i udbud nu, og derfor forventer jeg, at vi koordinerer etape 2 med det arbejde, der skal laves ude på Galløkken, siger Thomas Bendtsen.

Han forventer, at havnen vil sætte gang i arbejdet med at udjævne området i løbet af foråret.

Man kan stadig lufte hunden dernede. Hvornår vil I spærre området af for offentligheden?

– Det bliver også her i foråret. Men det bliver jo stadig sådan, at man kan gå på stien neden for skrænten. Det stykke, forventer jeg ikke, bliver spærret af under arbejdet, siger havnedirektøren.

Han minder om, at der vil forblive et bælte af træer mellem stien og det nye havneareal, og at de kuperede beplantninger ned mod Galløkken Strand også vil blive bevaret. Rønne Havn har desuden lovet at trække ledninger med vand og strøm ned til området ved den nye strand, hvor ildsjæle fra Rønne Syd ønsker at lave et havbad.

I jeres købsaftale er der nogle præmisser omkring uventede udgifter til forurening. Hvor godt oplyst synes du, I er om, hvad der ligger i jorden?

– Vi har foretaget boreprøver dernede, og gennem Bornholms Tidende har vi fået adgang til gamle billeder, fra dengang det var en losseplads for at se, hvad man dengang puttede i hullet, om jeg så må sige. Der er noget gas i undergrunden, der skal håndteres, og vi skal lave nogle monitoreringsbrønde derude, så man kan holde øje med det.

– Vi føler, at vi har en rimelig god forståelse af, hvad der ligger dernede. Det er selvfølgelig ikke rare sager, siger han.

Foto: Jacob Jepsen


Samlet set mener havnedirektøren, at forureningen er velbelyst, fortæller han.

– Det er vi sådan rimelig trygge ved. Det, der er også meget vigtigt for os, er bæreevnen, og den har vi også været ude at efterprøve.

Var det på jeres anmodning, at der blev lavet en grænse på fem millioner kroner i købsaftalen?

– Det gængse i dansk ret er, at forureneren betaler, og derfor var det selvfølgelig vigtigt for os, at der kom en begrænsning på, så der – som man siger i kontraktsprog – var sat en cap (et loft, red.) på ansvaret.

Nogle kommunalpolitikere mener, at forureningsrisikoen egentlig afspejles i købsprisen, som er forholdsvist lav, så de undrer sig over, hvorfor kommunen bibeholder et ansvar for forureningen. Hvad tænker du om den indvending?

– Købsprisen blev vurderet ud fra, hvad man kan bruge arealet til. Jeg har godt set, at nogle har været ude og sige, at det er billige byggegrunde, men der er ingen, der ved sine sansers fulde brug vil bygge et hus oven på det der. Det er en ordentlig og god aftale for begge parter, og den er baseret på eksterne vurderinger.

Jeg kan huske at have læst jeres advokat påpege, at havneprojektet vil mindske forureningsrisikoen på grunden. Hvordan det?

– Når vi nu lægger et lag ovenpå og har bygget en havn udenpå får vi skærmet forureningen af til to sider. Og det vil sige, at vi minimerer risikoen for udsivning til havet betragteligt.

Så første inddæmning skete ved havneudvidelsen i 2019?

– Ja, og nu lægger vi så et lag på toppen af den forurening, der har været, og hvor vi ved, der er fundet gas nedenunder. Vi havde i første etape faktisk planlagt, at entreprenøren skulle have en skurby derude, men det blev for omkostningsfyldt, fordi den skulle hæves på grund af risikoen fra den gas, der kommer op.

Vi bragte i sidste uge et læserbrev fra Rønne Byforening, der skrev, at de gerne så, at Rønne Havn kvit og frit vil afstå arealer, der er blevet til overs. Der tænker de på arealer i den anden ende af havnen, ved Nørrekås. Hvad mener du om det forslag?

– Jeg vil lige understrege, at vi ikke har nogen arealer til overs. Vi er nok den havn, der har de mindste indtægter fra arealudlejning, fordi vi har så lidt areal, så vi ikke har noget til overs. Hvis der henvises til det areal, er der ingen af os, der ved, hvordan området kommer til at så ud. Jeg sidder selv med i et forum, der arbejder med byudviklingen. Vi er som havn også interesseret i at være en aktiv del af byen og indgå i samarbejdet omkring de her skilleflader, som der findes mellem by og havn. Og så må vi se, hvad vi kommer frem til.