En tilflytter er kommet i mål: 'Jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg flyttede herover'

SAMTALE

Der er gået en måned siden, Annette Christensen tog en dyb indånding og skrev således til chefredaktøren:

"Jeg har en sag, et emne, som jeg gerne vil dele med andre, om det er vigtigt for fællesskabet, kan jeg ikke vurdere."

Og fortsættelsen lød:

"Det, som optager mig, er, hvordan får man ligeværdige legekammerater på sin egen alder, på en ø, hvor jeg stort set ingen kender og så midt i en corona-epidemi?

Og på den måde og med det opråb forsøgte hun at etablere sin egen boble midt i en coronatid, hvor hun som tilflytter følte sig ensom efter arbejde.

Nu er det tid til at høre, hvordan det er gået.

Det er gået helt vildt!

Annette Christensen står i samtale med fotografen, der allerede er ankommet. Vi er i Hasle, tæt på vandet. Himlen står knivskarpt i blåt mod de grønne graner. I baggrunden kan vi høre havets susen, der blander sig med en stille frekvens af blæst, der skubber lidt til træerne.

Der udgår en aura af god energi fra Annette Christensen.

Hvordan er det gået?

– Det er gået helt vildt. Det er så overraskende! Bare den der følelse af, at nogen vil dele deres tid med mig!

Annette Christensen fortalte i sidste måned, at hun savnede selskab. – Jeg må også sige, at et helt opslag i Bornholms Tidende var … voldsomt. Foto: Jens-Erik Larsen

Første gang jeg gør noget kun for mig selv

Annette Christensen viser vej ned ad en lille sti i Nordskoven. Vi bevæger os langsomt mod røgeriet.

Annette Christensen er 56 år og arbejder som faglig pædagogisk leder i Klemensker Børnehus. Hun har boet på Bornholm siden november 2020 og har en fortid som rygsæksturist på Bornholm. Hun har vandret øen rundt flere gange.

Og da ungerne var vokset op, vidste hun, at hun skulle permanent til Bornholm. Hendes fem børn er i dag mellem 20 og 33 år. Og der er tre børnebørn.

– Det er første gang, jeg har gjort noget kun for mig selv uden at skulle skele til andre, siger hun, mens hun efter fotografens instruks gør pause ved et rækværk på strandstien.

Fem kvinder på hendes egen alder

Den modige beslutning om at flytte og søge job på Bornholm blev brat afbrudt at den kvælende corona-dvale, der sænkede sig ned over alle tilflyttere, der ikke havde fået etableret et netværk.

En følelse, som chefredaktøren sagtens kunne identificere sig med – og som han har udfordret med sine faglige vandreture med læsere, der har noget på hjerte.

Annette Christensens efterlysning medførte, at hun fik mere end to håndfulde henvendelser, som hun skar ned til fem kvinder, der ligger i spændet mellem 52 og 63 år.

– Jeg valgte kvinder på cirka min egen alder, forklarer hun.

Jeg tog chancen

Hun har gået tur med fire af kvinderne, og det er gået over al forventning.

– Det, der er virkelig overraskende for mig, er, at de uden videre viser mig tillid og deler deres liv med mig.

– Det skyldes måske, at jeg tog chancen og fortalte min historie. Men jeg må også sige, at et helt opslag i Bornholms Tidende var … voldsomt.

Alle kan gå i spænd

De fire møder med andre kvinder, der også gerne ville have deres netværk udvidet, har bestået af lige dele kaffe og lige dele vandring.

– Jeg ved alt muligt om dem. Og de om mig.

Annette Christensen er den eneste, der kender identiteten på de kvinder, hun har mødt. Hun har heller ikke fortalt dem om hinanden.

– Men jeg er sikker på, at alle kan gå i spænd og har en god kemi, forklarer Annette Christensen.

Bornholm er et ordentligt sted

Der sker i det hele taget meget i hendes liv i denne tid. Hun har købt hus i Hasle og får snart nøglerne udleveret. Så kan hun få sine ting pakket ud af det lager, hvor de har stået opmagasineret, mens hun har boet midlertidigt.

– Jeg kan mærke, at Bornholm bare er et ordentligt sted. Jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg flyttede herover.

– Jeg synes her er så befriende lidt brok. Jeg hører ikke brok, heller ikke på arbejde.

Og så er hun – selvfølgelig – faldet pladask for naturen.

– Døndalen. Svartingedalen. Jeg anede ikke, hvor smukt, der var. Hold da op!

Alle fem skal mødes

Der er ingen tvivl om, at det er en helt anden livssituation, Annette Christensen står i i dag i forhold til opråbet i sidste måned.

Hun anbefaler varmt metoden. Og hun ser frem til, at de fem nye veninder skal se hendes hus sidst i april.

– Det bliver første gang, vi skal mødes alle sammen. Vin og god mad. Og en masse snak.

Det lyder lovende. Og Bornholms Tidende er inviteret med, så vi kan få taget et billede.