– Vi mærker det på den måde, at vi har en del familier, der har børn skrevet op for det tilfælde, at de beslutter sig for at flytte hertil. Men man kan ikke helt vide, hvor mange der effektuerer det, siger Helene D. Andersen.
Fyldte klasser
Skoleleder Jesper Jørgensen, Rønne Privatskole:
– Vi lavede klassen allerede i efteråret. Vi havde omkring 70 på venteliste, og vi har skrevet 23 ind som en fuld klasse. Vi har haft velkomstsamtaler med dem allesammen, siger Jesper Jørgensen, der glæder sig over, at skolen fastholder sin popularitet, hvor man har fyldte klasser hele vejen op til 10. klasse.
– Det, der kan forplumre det lidt og give noget ekstra arbejde, er hvis nogen søger om udsat skolestart. Hvis man får det, kan det være, at vi skal ud at hente en eller to elever fra ventelisten, og så er der selvfølgelig rigtig mange af de elever, vi havde på ventelisten, der er kommet ind på andre skoler, siger Jesper Jørgensen.