Udfordringer for trafikken

NOTITS | 19. JAN 2025 • 17:51
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
19. JAN 2025 • 17:51

Det er meget tåget på Bornholm, og desuden kan det være glat.

Der er søndag sidst på eftermiddagen varsler fra både DMI, Bornholms Politi og Bornholms Regionskommune.

"Godaften Bornholm, Der er godt tåget på øen, så husk tågelygter og kør efter forholdene", skriver vagthavende hos Bornholms Politi i en hilsen.

DMI har udsendt et varsel om risiko for tæt tåge eller rimtåge, gældende frem til mandag klokken 9:

"Der er risiko for tæt tåge eller rimtåge med sigtbarhed under 100 meter. Tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt".

Trafikanternes udfordringer øges af, at det også kan være glat, fremgår det af et varsel fra vagthavende i kommunens vintertjeneste:

" I løbet af aftenen og natten kan vejtemperaturerne falde til under frysepunktet, så der er risiko for rimglatte vejbaner.

Klasse A-veje, saltes præventivt".

 

 

 

 

FÅ ABONNEMENT