Ekspert: Oliekatastrofe er et spørgsmål om tid

NOTITS | 19. JAN 2025 • 08:52
NOTITS
19. JAN 2025 • 08:52

Beredskabet er ikke i topform, og det kan blive dyrt. For når et faldefærdigt tankskib på grund af en ulykke eller slitage pludselig kommer til at lægge olie, er vi ilde stedt på Bornholm. Og det kommer til at ske på et tidspunkt. Sådan lyder meldingen fra Jens Wenzel Kristoffersen. Han er forsvarsanalytiker i det private rådgivningsfirma Nordic Defense Analysis og råber vagt i gevær, når det kommer til havnemiljøberedskabet. Det skriver TV2 Bornholm.


– Sker der en oliekatastrofe, så er Bornholm stillet ganske dårligt. Bliver miljøskibene tilkaldt, vil der gå op til 15 timer, før de kan være i området. Det kan være lang tid, hvis grundstødning, olieudslip eller andet sker lige omkring Bornholm, siger han til tv-stationen.

I Danmark har vi fire havnemiljøskibe, og de er ifølge Jens Wenzel Kristoffersen ikke længere i en stand, der netop gør dem i stand til at varetage opgaverne på rette vis. De er ganske enkelt aldrende, lyder hans vurdering.

– Beredskabet er næsten i knæ. Hvis det skal løses her og nu og med den stigende mængde skibstrafik, så skal der handling til, lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen til TV2 Bornholm.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT