Skånetrafiken lover bedring på togstrækning

NOTITS | 13. OKT 2024 • 18:33
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
13. OKT 2024 • 18:33

Er man en af dem, som tager toget mellem Ystad og København, har man måske oplevet, at Skånetrafiken har været ramt af forsinkelser og aflysninger. Snart kan togene sætte farten op, og det skal give flere rettidige afgange og ankomster.


Det fortæller Ystads Allehanda.

I september blev 91 afgange mellem Ystad og Malmø og 90 afgange mellem Malmø og Ystad aflyst. Derudover har der i flere måneder været mange forsinkelser på grund af strækninger, hvor lokomotivførerne må sætte farten markant ned.

Fra 17. oktober kan der dog igen køres med normal hastighed, og det bør ifølge Skånetrafiken give større rettidighed.

FÅ ABONNEMENT