Øresundsbroen hæver prisen

Øresundsbroen hæver prisen
Arkivfoto: Torben Østergaard Møller
NOTITS | TRAFIK | Fredag 25. november 2022 • 14:00

Per den 1. januar 2023 bliver det dyrere at krydse Øresundsbroen. I en mail fra Øresundsbroen henvises der således til, at dens – ligesom så mange andres – priser påvirkes af inflationen, "som er højere, end vi har været vant til i mange år".

Det betyder for eksempel, at Bropas-prisen i danske kroner for en enkeltrejse i personbil bliver opjusteret med 7 kroner.

En Bropas-aftale er en rabataftale, som reducerer prisen for at køre over broen til det halve, ligesom den også giver medlemskab af Club Bropas, hvor man får tips og rabatter på oplevelser i Sverige.

Allerede fra første tur/retur har man tjent årsabonnementet ind, oplyser oresundsbron.com.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT