DMI: Så meget regn får Bornholm i dag

NOTITS | DAGENS VEJR | 28. OKT • 06:24
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR | 28. OKT • 06:24

Vi får en tirsdag med skyer og perioder med regn eller byger, fortæller DMI. Temperaturen lægger sig mellem otte og 11 grader, og vinden bliver let til frisk fra vest og sydvest. Ved kysterne kan det stedvis blæse op til hård vind.

I aften og i nat vil det fortsat være skyet med spredte byger. Temperaturen falder til syv-ni grader, og vinden bliver jævn til hård fra vest sydvest.

I alt forventer DMI, at Bornholm får seks millimeter regn i dag.

FÅ ABONNEMENT