Nye mandskabsvogne klar til vinter: Bæltekøretøjer er sendt væk fra øen

Hjemmeværnet har modtaget de pansrede mandskabsvogne, som erstatter de bæltekøretøjer, der hidtil har været en del af vinterberedskabet. Besætningerne er ved at blive uddannet til de nye vogne.

Det Bornholmske Hjemmeværn har modtaget tre pansrede mandskabsvogne, som skal indgå i det lokale vinterberedskab. Det fortæller DR Bornholm. Sidste vinter var netop hjemmeværnets mandskabsvogn til debat, da det fra centralt hold var besluttet, at de velkendte M113-bæltekøretøjer skulle erstattes af nye Piranhaer på hjul.

– Vi har fået tre piranhaer i juni, og dem er vi ved at uddanne vores folk på, siger major Lars Lilholm til Tidende. Han er operations- og uddannelsesofficer i Det Bornholmske Hjemmeværn og står i spidsen for sneberedskabet.

Beredskabsperioden begynder den 1. november og løber til den 31. marts, og første hold af lokale hjemmeværnsfolk er ved at blive uddannet til de nye mandskabsvogne. Næste hold bliver uddannet i oktober, og så er hjemmeværnets sneberedskab klar til at blive indsat operativt fra den 1. november, hvis sneen skulle komme.

– Vi har de ønskede besætninger klar og også lidt mere. Udfordringen ligger i, at vi er rigtig, rigtig godt vant til at køre med bælter i de pansrede mandskabsvogne M113. Vi går fra bælter til hjul, og det kræver lidt tilvænning og rutine. Det er en forholdsvis stor overgang. Nu skal vi til at gøre os til specialister på den her type køretøj. Det er derfor, vi er kommet tidligt i gang og får noget erfaring, siger Lars Lilholm.

Han fortæller, at der er krav om, at Det Bornholmske Hjemmeværn har seks besætninger. Det vil sige 12 mand.

Sand spiller rollen som sne

Ifølge Lars Lilholm er der lidt religion i, om folk synes, at bælter eller hjul er bedst. Under alle omstændigheder opfører de nye pansrede mandskabsvogne sig ikke helt lige som forgængerne, når de kører i sne.

– Der er forskel på de enkelte køretøjstyper. For vores organisation gælder det om at finde ud af, hvordan de opfører sig i sne, således at vi har den bedst mulige erfaring, siger han.

Hvordan gør man det på den her tid af året?

– Det er det, der er lidt vanskeligt. Jeg har prøvet at bestille en masse sne til vores uddannelse, men det er desværre ikke lykkedes. Men vi prøver. I weekenden skal vi ned at køre på Raghammer, hvor der er en masse sand. På sand og hældninger opfører den sig lidt, som den vil opføre sig i sne, så vi kan tillempe lidt. Og lige så snart der kommer noget sne, så vil vi komme ud at køre i det mest muligt, selvom vi ikke skal indsættes. Men reelt set er vi egentlig først ude at prøve det, når der bliver kaldt på os, og så må vi se, hvad den umiddelbart kan klare i den bornholmske vinter, siger Lars Lilholm.

Rigtig god mening

Det Bornholmske Hjemmeværn har haft til opgave at støtte øens vinterberedskab siden 2008 og har været indsat mange gange, og ifølge Lars Lilholm er det en opgave, de frivillige hjemmeværnsfolk er meget interesserede i, fordi de føler, at de gør et godt stykke arbejde.

– Det er primært frivillige, der bemander de her køretøjer, og det er en opgave, der giver rigtig, rigtig god mening for dem, at de deltager i det beredskab, der er nødvendigt og sørger for sikkerhed for vores borgere i fællesskab med politi, Falck, brand og de øvrige myndigheder, siger majoren.

De frivillige bruger både fritid og arbejdstid på at gøre sig så gode som overhovedet muligt, og om vinteren kan de være indsat i rigtig lang tid. Derfor er der brug for så mange besætningsmedlemmer som muligt.

– Vi har det, der skal til, det man har anmodet os om at stille med og så lidt mere. Hvis vi taler indsættelse flere uger i træk, så er vi presset på mandskab, selvfølgelig er vi det, men til de kortere perioder har vi det, der skal bruges. Vi kan indsætte to køretøjer ad gangen, det vil sige, at vi har fire mand indsat kontinuerligt, siger Lars Lilholm.

På hvert køretøj er der en kører og en vognkommandør.

De gamle bæltekøretøjer er sendt ud af landet og gør gavn et andet sted i Europa, fortæller han.