Flere kaptajner udtalte sig i januar anonymt til mediet Bornholm.nu om deres bekymring for sikkerheden i Rønne Havn. Da Tidende interviewede havnens direktør, Lars Nordahl, om deres kritik, sagde han, at der ikke var noget om snakken, og det bare var private personers holdning. Lars Nordahl fastslog samtidig, at man ikke laver en havn for Molslinjens kaptajners mageligheds skyld, og at rederiet på ingen måde har kritiseret sikkerheden i havnen.
Men sådan forholder det sig ikke ifølge Molslinjen. Rederiet har flere gange klaget til Rønne Havn over netop mangel på sikkerhed og har sendt en række indrapporteringer til Søfartsstyrelsen om problemet. Det viser en række dokumenter fra Søfartsstyrelsen, og det er forhold, som Molslinjens direktør bekræfter. Rederiet skriver blandt til Søfartsstyrelsen ordret om den nuværende situation:
”Potentiel risiko for vores sikre sejlads til Rønne Havn”
”Rederiet har gennem flere omgange påpeget problematikken”