Medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning Kongrescenter, og derfor holder butikken lukket. Det gælder alle kædens butikker i hele landet.
Administrerende direktør Mads Nygaard fortæller, at optikerkæden blandt andet skal fejre, at den for sjette år i træk er i top-3 blandt Danmarks bedste arbejdspladser i Great Place To Works rangering.