Baggrunden for at det er gået ned ad bakke med det bornholmske samfunds indflydelse på færgedriften, var Knud Andersen med til at kaste lys over i sit oplæg. Udliciteringen giver han en del af skylden for udviklingen, mens de seneste par kommunalbestyrelsers prioriteringer ifølge den forhenværende Venstre-profil heller ikke har gavnet Bornholm.
– Jeg mener ikke, at det nuværende rederi har kvitteret for den tillid, det har fået, lød det fra Knud Andersen.
Han gik op igennem 1990'erne og 00'erne forrest i kampen for hurtigfærger og statslig finansiering af billetter til og fra Bornholm. På grund af den daværende organisering nød Bornholm fordel af, at Knud Andersen som amtsborgmester havde en direkte linje til trafikministeren. På et tidspunkt drog han eksempelvis til Bruxelles med minister Flemming Hansen (K) for at overbevise EU-kommissæren om, at statsstøtte også kunne gå til hurtigfærgedrift mellem to lande. Og det lykkedes at få den græske kommissærs opbakning i løbet af 10 minutter, da et kort kunne dokumentere, at ruten over Ystad ville sikre den hurtigst mulige rejse.
I dag synes vejen fra bornholmske politikere og foreninger til færgeselskabet længere, og det skyldes til dels ejerskabsformen, mener Knud Andersen, der understreger, at staten sagtens kunne være fortsat med at drive de bornholmske færger.
– Hvorfor er Øresundsbroen, Banedanmark og DSB ejet af staten, og busserne ejet af regionerne? Hvorfor er det, at færgedrift tilfældigvis er blevet udliciteret, spurgte han fredag.