Knud Andersen kastede kritisk blik på hurtigfærgerne: Risiko for tivolisering

Bornholms Passagerforenings samarbejde med Molslinjen og Transportministeriet er forringet de seneste år, mener formand Ann Hartl. På generalforsamlingen i fredags analyserede Knud Andersen, hvad der er gået galt. Han mener, at kapitalfondsejerskab og de seneste kommunalbestyrelsers fokus på billige billetter og et stigende antal turister har været dårligt for bornholmerne.

En lille del af Bornholms Passagerforenings 1.018 medlemmer var fredag aften samlet på Rønne Bibliotek. Ud over generalforsamlingens rituelle punkter bød aftenen på oplæg fra nogle af foreningens samarbejdspartnere, Københavns Lufthavn, BAT og DAT, og et historisk foredrag om færgedrift og -udbud, leveret af tidligere amtsborgmester i 1990-2002 Knud Andersen.

Fraværende var den transportaktør, der fylder suverænt mest, og som fik antallet af Facebook-medlemmer i passagerforeningens gruppe til at tredobles, da de overtog sejladsen i 2018.

– Molslinjen er inviteret, men de har ikke ønsket at komme, sagde formand Ann Hartl i en pause til Tidende.

I sin beretning lagde hun ikke skjul på, at det er blevet sværere at kommunikere med Bornholmslinjen og beslutningstagerne på Molslinjens kontor i Aarhus.

Vi er, som Knud siger,
blevet statister
i vores eget turistsamfund

– I forbindelse med corona-restriktionerne havde vi en god dialog med Bornholmslinjen, men vi har ikke haft held med at få afholdt møder siden marts 2020. Vi synes også, at de gode takter, vi har set både i samarbejdet og i betjeningen, har lidt på det seneste, sagde Ann Hartl.

Også Transportministeriet har passagerforeningen haft vanskeligt ved at påvirke.

– Vi må konstatere, at samarbejdet har ændret sig markant i den nuværende kontraktperiode. Vi arbejder således i høj grad gennem Trafikkontaktrådet og oplever i stigende grad, at det er svært at få ministeriet i tale og få gehør for de bornholmske synspunkter ved vores direkte henvendelser, sagde Ann Hartl.

Bornholms spage stemme

Baggrunden for at det er gået ned ad bakke med det bornholmske samfunds indflydelse på færgedriften, var Knud Andersen med til at kaste lys over i sit oplæg. Udliciteringen giver han en del af skylden for udviklingen, mens de seneste par kommunalbestyrelsers prioriteringer ifølge den forhenværende Venstre-profil heller ikke har gavnet Bornholm.

– Jeg mener ikke, at det nuværende rederi har kvitteret for den tillid, det har fået, lød det fra Knud Andersen.

Han gik op igennem 1990'erne og 00'erne forrest i kampen for hurtigfærger og statslig finansiering af billetter til og fra Bornholm. På grund af den daværende organisering nød Bornholm fordel af, at Knud Andersen som amtsborgmester havde en direkte linje til trafikministeren. På et tidspunkt drog han eksempelvis til Bruxelles med minister Flemming Hansen (K) for at overbevise EU-kommissæren om, at statsstøtte også kunne gå til hurtigfærgedrift mellem to lande. Og det lykkedes at få den græske kommissærs opbakning i løbet af 10 minutter, da et kort kunne dokumentere, at ruten over Ystad ville sikre den hurtigst mulige rejse.

I dag synes vejen fra bornholmske politikere og foreninger til færgeselskabet længere, og det skyldes til dels ejerskabsformen, mener Knud Andersen, der understreger, at staten sagtens kunne være fortsat med at drive de bornholmske færger.

– Hvorfor er Øresundsbroen, Banedanmark og DSB ejet af staten, og busserne ejet af regionerne? Hvorfor er det, at færgedrift tilfældigvis er blevet udliciteret, spurgte han fredag.

 

Mærkesager for Bornholms Passagerforening

• Reel indførelse af landevejsprincippet: Vi ønsker, at man sikrer, at bornholmere har forbindelse til resten af Danmark på lige vilkår med alle andre i landet. Som landsdel, mener vi, at Bornholm har krav på velfungerende transportforbindelser hele året. Herunder ønsker vi en prisstruktur, som opleves fair, men også stabile forbindelser med høj service, når aflysninger bliver nødvendige. Ruterne får vi ikke uden videre ændret, så i den sammenhæng har vi også fortsat arbejdet aktivt for en transportkorridor gen- nem Sverige. Vi ønsker desuden, at der sættes fokus på Øresundsbroens priser i forbindelse med færgerejsen og medvirker til evaluering af kontrakten, samt den store Bornholm-analyse ifm. infrastrukturplanen, som blev vedtaget i 2021.

• Kapaciteten: i oktober 2019 indgik Transportministeriet en tillægskontrakt, som sikrede kapacitetsforøgelse på Ystadruten ved indsættelse af den nybyggede hurtigfærge Express 5. Som alle ved, så er arbejdet blevet forsinket og den nye færge kommer ikke som oprindeligt planlagt i indeværende kvartal, men først i løbet af foråret 2023. Dette udfordrer kapaciteten i mellemtiden ganske meget. Kontrakten er på ingen måde tidssvarende, når man nu fokuserede på at nedsætte priserne, burde man have tænkt ekstra kapacitet med ind. Vi arbejder derfor også fortsat på, at det er Express 1, som efter indsættelse af E5, fortsætter besejlingen af Bornholm frem for Max.

• Tydeliggørelse af hvad samfundsbegrundet transport reelt er: Der har i indeværende udbud været fokus på at gøre det kommercielt attraktivt at byde ind på ruterne, men vi mener, at det har betydet, at de samfundsbegrundede elementer i færgebetjeningen er blevet utydelige, og vi arbejder videre med at skabe en bedre forståelse for de samfundsbegrundede elementer i trafikbetjeningen af Bornholm bredt.

Kilde: Bestyrelsens beretning

Knud Andersens eget bud er, at nøglepersoner i Transportministeriet og på Christiansborg var tilfredse med ikke at udfordre EU-udbudsregler, som derfor blev fortolket som et krav. Beslutningen om at udbyde færgefarten blev truffet i 2002, og i den forbindelse blev den statsejede virksomhed Bornholmstrafikken etableret som et aktieselskab. Gennem årene som aktiv politiker arbejdede Knud Andersen for, at Amtsrådet fortsat skulle have ret til at repræsentere bornholmske interesser, men det er hans indtryk, at regionskommunen opgav at søge samme indflydelse.

Ikke lokale fingeraftryk

Peter Juel-Jensen, der sidder i Folketinget for Venstre, er enig i, at de bornholmske interesser er blevet kørt ud på et sidespor. Det var tydeligt, da Express 5 blev lanceret, og ingen i Trafikkontaktrådet eller bornholmske politikere var taget med på råd inden præsentationen af den kommende hurtigfærge. Bornholmske ønsker til eksempelvis indretningen af bildækket har de afgørende personer i rederiet og Transportministeriet ikke lyttet til, sagde Peter Juel-Jensen.

– Vi har solgt den indflydelse, som vi havde tidligere, for billigere færgebilletter, lød det fra folketingsmedlemmet.

Molslinjen er ejet af kapitalfonden EQT, der sidste år købte rederiet fra en anden kapitalfond.

– At drive trafikforbindelser står ikke øverst på deres dagsorden. Formålet er at opnå størst muligt afkast på den indskudte kapital, sagde Knud Andersen, som ville have ønsket, at det statslige medejerskab, der varede frem til 2018, kunne være fortsat.

– Udbuddet blev jo skræddersyet til, at staten skulle ud af al færgedrift. Det er en meget stiv løsning, hvor Bornholm har mindre indflydelse.

Modargumentet om, at udbuddene har givet billigere færgebilletter, anser han ikke for at være korrekt, da den afgørende faktor er størrelsen på statstilskuddet, der overstiger en million kroner om dagen. Desuden, understregde den 74-årige eks-venstremand fredag, er til tider meget billige billetter ikke i bornholmernes interesse, når der også er store prisudsving.

– Med priser på 19 kroner signalerer man, at det er et skodprodukt, sagde Knud Andersen med adresse til en af Bornholmslinjens kampagnepriser.

Skadelig tivolisering

Hans synspunkt er, at prisudviklingen er et symptom på, at kommunalpolitikerne de seneste to perioder har interesseret sig for turisme og antallet af turister – og ikke skabelsen af helårsarbejdspladser. Denne påståede prioritering, er han bange for, vil skade Bornholm på sigt.

– Det vil fortsætte, indtil tivoliseringen tager overhånd, sagde Knud Andersen, som mener, at tilflyttere lægger vægt på tilgængelighed og en sikkerhed for stabile rejsemuligheder, som lige nu presses af variable priser og mange udsolgte overfarter.

– Hvis I synes, jeg kritiserer de to seneste kommunalbestyrelser, så er det fuldstændig korrekt opfattet, lød det fra den tidligere amtsborgmester.

Hvis resultatet af væksten inden for turisme bliver, at overskuddet tilfalder udenøs investorer, mens lokalbefolkningen står og vasker op – som i Knud Andersens optik er virkeligheden på mange andre europæiske turistdestinationer – så er flere turister ikke et plus for helårsbeboerne.

– Turismen skal vurderes på værdien for lokalsamfundet, sagde han.

– Hvor jeg er enig med dig, Knud, konstaterede Peter Juel-Jensen.

– Vi er, som Knud siger, blevet statister i vores eget turistsamfund, lød det fra folketingsmanden.

Begge gav på passagerforeningens generalforsamling udtryk for skuffelse over den dansk-svenske erklæring om transit gennem Skåne – et andet usikkerhedsmoment for bornholmere og potentielle tilflyttere.

– Det kunne være vores nye borgmesters første store opgave at gå i krig med det, sagde Knud Andersen i slutningen af sit oplæg.

Peter Juel-Jensen, der forholdt sig mere kritisk til aftalen end borgmester Jacob Trøst, da Udenrigsministeriet offentliggjorde den forrige uge, mener, at tiden er inde til at kæmpe for mere lokal medbestemmelse – og kigge ministrene i øjnene og ikke på deres sko, som Knud Andersen undervejs brugte som metafor.

– Vi har mistet indflydelse. I Trafikkontaktrådet er man bange for sin egen skygge efterhånden, sagde Peter Juel-Jensen.

I regi af passagerforeningen lover Ann Hartl at fortsætte indsatsen og gribe fat i ministerier og rederiet, når færgefarten ikke er tilfredsstillende – selv om parternes dialog er blevet ringere det seneste års tid.

– Bornholmslinjen kontakter mig med jævne mellemrum, men det er mest for at skælde ud over vores medlemmers kommentarer på facebooksiden, sagde Ann Hartl, der på generalforsamlingen blev genvalgt for to år og fortsætter som formand.