Antallet af biler og passagerer gør det ifølge Bornholmslinjen til verdens største hurtigfærge.
De fire waterjet-motorer har tilsammen flere end 53.000 hestekræfter og kan sende færgen afsted med 75 kilometer i timen.
Med Express 5 bliver der skruet væsentligt op for kapaciteten på ruten mellem Rønne og Ystad, forklarer PR- og kommunikationschef Jesper Maack fra Molslinjen A/S, som Bornholmslinjen er en del af.
– Det kommer til at betyde, at på de tidspunkter, hvor allerflest mennesker gerne vil frem og tilbage til Bornholm, der kan vi nu betjene dem med to store færger med Express 5 og Express 1 (den nuværende færge, red.) som makker.