Hvis færgerne, teoretisk set, blev fyldt helt op, vil Express 1 og Express 5 tilsammen give et potentiale på 800.000 ekstra rejsende til og fra Bornholm i forhold til i 2022.
– Det vil betyde endnu større fleksibilitet for øens færgedrift. Man kan på ingen måde afvise, at der ikke stadig vil kunne findes udsolgte afgange på de store lørdage, men vi vil få langt bedre plads til eksempelvis campingvogne og til de bornholmere, som gerne vil rejse ud på søndage, udtaler kommerciel direktør i Molslinjen Jesper Skovgaard i en pressemeddelelse.
Uændrede vilkår fra fragt
Sejlplanen rummer ikke nogen kapacitetsforbedringer på Køge-ruten, som servicerers af den konventionelle færge Hammershus med en daglig overfart i begge retninger. Det er et resultat af, at Transportministeriet ikke har villet øge tilskuddet til Molslinjen, selvom fragtmængderne har været stigende, siden Molslinjen overtog besejlingen.
– For fragten er sejlplanen fuldstændig, som vi kender den i dag. Der skal en eller anden form for ekstra finansiering fra Transportministeriet til for at ændre på det. Vi er fuldstændig enige i, at fragtkapaciteten er for lille nu, siger Jesper Maack.