Søndag 17.27 har Dansk Meteorologisk Institut imidlertid opdateret varslet om snefygning, som dermed er ophørt.
I den aktuelle status fra kommunens vintertjeneste kunne de allerede først på eftermiddagen oplyse, at snefygningen over Bornholm generelt var aftaget, hvilket gav mindre risiko for nye drivedannelser.
Dengang skrev de, at der stadig er risiko for at vejene er is- og sneglatte, og mens hovedvejene - de såkaldte A-veje er åbne og farbare over hele øen, så er der fortsat ingen indsats på C-vejene. Udsatte strækninger i åbent land må fortsat forventes at være meget svært fremkommelige.
B-veje er ryddet og saltet efter behov, men indsatsen er afsluttet klokken 12.00. På daværende tidspunkt var de alle åbne og farbare.