Stort hold sendt på skolebænken

Stort hold sendt på skolebænken
14 undervisere fra Bornholm blev sendt på skolebænken. Foto: Jens-Erik Larsen
NOTITS | 11. JAN • 17:00
NOTITS | 11. JAN • 17:00

For første gang sendte Søndermarksskolen og Rønne Privatskole undervisere på skolebænken for at lære om skak, og om hvordan man formidler om skak i børnehøjde.

Her havde de følgeskab af undervisere fra Åvangskolen og Svartingedalskolen, og de skulle prøve kræfter med en række aktiviteter, der kombinerede teori og praksis.

– Jeg glæder mig til at møde alle undervisere, der har taget initiativ til at holde Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag og kommer på skolebænken for en dag. På aktivitetslederkurset klædes de på til hjernedagen med spændende læringsaktiviteter, som alle undervisere - uanset skakkendskab - kan komme i gang med, fortalte læringschef i Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard i en pressemeddelelse inden dagen.

I december blev en række bornholmske unge uddannet som playmasters, og nu var det altså lærernes tur.

Den 8. januar blev hele 14 undervisere fra Bornholm altså sendt på skolebænken på aktivitetslederkursus i skoleskak.

I 2025 deltog hele 76 unge i Bornholmsmesterskabet i skoleskak, og den 6. februar afholdes Skolernes Skakdag på flere hundrede skoler over hele landet

FÅ ABONNEMENT