I bund og grund burde Østerlars være for lille til at have sin egen købmand.
– Antallet af husstande gør, at det på papiret ikke er nok. Men igen handler det om byens opbakning, slår Susanne Wridt fast.
Hvis købmanden skal have succes, skal det kunne ses i indkøbskurven. Her er det ikke nok blot at købe en liter mælk om fredagen og så lidt lørdagsslik. Der skal hives culottestege op af køledisken og gafles flasker på vinhylden, mens indholdet af muldvarpen rasler ned i kassen til liflige toner af klingende mønt.
Det er den udfordring, mange af de små brugser har stået overfor, og der mener Susanne Wridt, det gør en stor forskel, at butikken er opstået på lokalt initiativ med byens borgere som ejer af bygningerne.
– Der er så mange frivillige kræfter, der bakker op, når det kommer til de små private købmænd. De skal nok yde en indsats, hvis der er brug for hjælp, siger hun med overbevisning i stemmen.