DATs medarbejdere har fået beskeden

Når kontrakten udløber, er det endegyldigt slut.

De ansatte hos DAT har fået besked fra ledelsen. I kommer ikke til Rønne Lufthavn længere. For når kontrakten med Region Hovedstaden og BRK udløber, klapper DAT vingerne ind. Så klar er meldingen fra DATs administrerende direktør, Jesper Rungholm, ovenpå en weekend med masser af uro om rutens fremtid.

– Når hospitalskontrakten udløber, er det overstået for vores vedkommende. Det har vi også meldt ud internt til de ansatte, og deres fagforening ved det. Når kontrakten udløber om et halvt eller halvandet år, alt efter hvad der sker, så stopper al flyvning for vores vedkommende, siger Jesper Rungholm.

Direktøren er voldsomt skuffet over den måde, han synes, transportministeren behandler selskabet på.

– Vi kan ikke trænge igennem, det har jeg forsøgt. Vi bliver faktisk overhovedet ikke taget alvorligt. Det svarer til, at der er et hul på 30 centimeter i bunden af båden. Så får vi en prop fra ministeren på 20 centimeter i diameter og beskeden, at det kunne da være meget værre, siger han.

Jesper Rungholm er dybt frustreret over den måde, Danmark behandler indenrigstrafikken på.

– På vores ruter i Norge og Italien får vi statsstøtte til de små ruter. Nu har vi skåret alt tabsgivende aktivitet væk, og der er kun Bornholm tilbage. Men det er kun fem procent af vores forretning, så det er ikke afgørende, siger han.

EU-udbud kan være løsning

Ruten kan ikke reddes i sin nuværende form, men hvis der sker mirakler, kan der dog måske alligevel blive tale om en Fugl Fønix-effekt.

– Den skal lukkes ned, før der kan laves en ny, og det skal ske ved et EU-udbud. Problemet er, så længe vi flyver kommercielt, kan der ikke laves et udbud. Og det er hospitalskontrakten, der blokerer for det.

Jesper Rungholm vil dog ikke udelukke, at DAT kan finde på at byde ind på en ny kontrakt, hvis der kommer et EU-udbud 1. november 2025.

Det kræver dog nogle markant bedre vilkår, før han vil være med. For priserne skal kunne komme ned på et niveau, hvor flyveren er et attraktivt alternativ til færgen.

Bulgarsk flyselskab

– Vi kan ikke konkurrere med færgerne med den støtte, de får efter Færgeforliget. Og hvis vi hæver billetpriserne markant, mister vi alle lavprispassagerne, så det er heller ikke en mulighed. Måske kan vi klemme dem stille og roligt op og minimere tabet, siger Jesper Rugholm.

Hvis ruten kommer i en EU-budrunde, er der ingen, der ved, hvordan det ender. Jesper Rungholm tegner et lettere bizart billede af et muligt scenarie.

– Man løber den risiko med en EU-budrunde, at der så kommer én eller anden over fra Bulgarien og siger, vi synes det kunne være sjovt at flyve rutefly mellem Bornholm og København én eller to gange om dagen. Men det der sker ved med en budrunde, er, at der bliver monopol. Det er jeg ikke så begejstret for, men omvendt er det også fint nok, at der er monopol. For alt kan blive ødelagt, siger han og kommer med en forklaring.

Norwegian kan udløse kontraktbrud

– I dag er der ikke noget monopol på ruten. Prøv at forestille dig, at Norwegian besluttede sig for at flyve en afgang med en Boeing 737 klokken syv om morgenen. Så ville vi være tvunget til at lave kontraktbrud, for vi kan ikke flyve seks gange om dagen uden at have en fuld morgenafgang.

Hvad betyder det for dig at høre de desperate bornholmere, der pludselig frygter ikke at have en flyrute, og eksempelvis ikke længere vil kunne komme på hospitalet i København?

– Det har da stor betydning for mig. Vi har betjent Bornholm i tykt og tyndt siden 2012. Under corona stillede vi op. Som nogen måske kan huske, da Sverige lukkede ned; der blev vi ringet og spurgt, om vi kunne lave ekstraflyvninger, og det gjorde vi. Vi er der for bornholmerne, men vi er ikke i stand til at understøtte en rute med 18 millioner kroner om året, for at bornholmerne skal have et tilfredsstillende produkt til og fra København. Vi er en lille familieejet virksomhed, og det er vi ikke i stand til.

Bornholm mangler en mæcen

Jesper Rungholm kommer med et eksempel på, hvordan én af landets andre indenrigsruter overlever.

– Tag Sønderborg-ruten (som flyves af Alsie Express, red.). Den fungerer på den facon, at hvert eneste år gør man op, hvad har det kostet at drive ruten i år. Så går man til Danfoss-fonden, som jo er velgører i hele Sønderjylland. De spæder til, så det hele kan løbe rundt. Vi har ikke nogen Danfoss-fond her, der kan hjælpe os. Det er kun familiens egen pengekasse, og den er ikke på Jørgen Mads Clausen-niveau. Så vi kan ikke selv understøtte sådan noget, og vi vil ikke selv understøtte sådan noget. Men så længe kontrakten kører, så flyver vi også. Vi kommer ikke til at lave noget åndssvagt det næste halve eller halvandet år, som kontrakten løber. Der kan vi i hvert fald berolige bornholmerne, at så længe den kontrakt kører, så bliver der også fløjet for hospitalet. Sådan virker det.

Men bornholmerne skal finde ud af, hvordan man gør på lang sigt. For når kontrakten udløber, er der en ny situation, siger DATs administrerende direktør, Jesper Rungholm.

Ikke muligt at være hos familien

Bornholms Passagerforening er kede af at høre Jesper Rungholms udmelding. Ifølge formanden betyder det, at der skal sættes endnu mere fart i at finde en løsning.

– Det viser, at vi virkelig skal gøre noget nu. Vi kan ikke være uden flyrute på Bornholm, og vi er nødt til at have et udbud i stil med færgeudbuddet, siger formand Ann Hartl.

Hun er fuld af forståelse for Jesper Rungholms budskab.

– Jeg kan sagtens forstå DATs situation. Passagerforeningen har meldt ud, at vi skal have en bæredygtig rute. Hvis økonomien ikke hænger sammen, skal vi have en løsning. Jeg ved, at skruen er blevet strammet meget i forhold til deres omkostninger, siger hun.

Passagerforeningens formand mener, der er tale om en ond spiral.

– Prisstigningerne har gjort, at folk enten pendler mindre med flyet eller helt er gået over til at bruge færgen. Den tur tager mere end dobbelt så lang tid som med flyet, så det er umuligt at være hjemme hos familien om aftenen, siger Ann Hartl.