En 36-årig mand fra Rønne blev standset på Åkirkebyvej, hvor han blev sigtet for at have monteret sikkerhedswiren samt stikket til lyset på en påhængsvogn forkert.
Politiet standsede også en 15-årig dreng i Rønne, hvor han blev sigtet for at køre på en knallert, som var konstruktivt ændret, så den kunne køre hurtigere end de tilladte 30 kilometer i timen.
Endelig blev en 37-årig mand fra Hasle målt til at køre mindst 113 kilometer i timen uden for Rønne by, hvor 80 kilometer i timen er tilladt. Det udløste en bøde på 3.600 kroner, et klip i kørekortet og et bidrag på 1.000 kroner til Offerfonden, fortæller politiet.