Tre biler rykkede ud til skorstensbrand

Tre biler rykkede ud til skorstensbrand
Foto: Presse-foto.dk
NOTITS | 20. APR • 19:18
NOTITS | 20. APR • 19:18

Selvom det egentlig ikke har været særlig voldsomt og brandvæsenets indsatsleder Emil Gørlev allerede er på vej hjem efter under en time på adressen, så gætter han på, at en del bornholmere har set brandvæsenet rykke ud til en adresse i Bodilsker.

– Vi har både en vogn fra Station Nexø, så er jeg kørt hjemmefra, og så er der også en stige fra Station Rønne, men det er helt almindelig procedure, når der er en skorstensbrand, fortæller han.

Han fortæller at det var beboerne i huset, der havde alarmeret brandvæsenet, fordi skorstenen gav et smæld. Det sker af og til, når skorstenen giver sig, fortæller han.

– Der har garanteret været en rede af en slags, for der var redemateriale i skorstenen, og så kan varmen ikke komme ud - og så flækker den ofte, forklarer han.

Det er imidlertid en ganske stille og rolig opgave, hvor brandvæsenet har fået skorstenen tømt og renset.

Lidt efter klokken 19.00 var indsatslederen således klar til at forlade stedet igen.

Alarmen gik klokken 18.17.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT