Røde tal på bundlinjen for femte år i træk: 'Branchen klarer sig ikke'

ERHVERV

Krisen kradser, som man siger. Men for Østbornholms Bådebyggeri er der ikke tale om coronakrisen, der ellers har sat øens erhvervsliv på den anden ende. Det er dermod fiskerikrisen, der er skyld i, at virksomheden for femte år i træk har røde tal på bundlinjen.

– Coronavirussen har også påvirket regnskabet i år, det er klart. Vi har nogle kunder, der ikke er kommet igennem krisen, og nogle både, der har ligget stille. Men det største problem, vi har, det er det manglende fiskeri på grund af fiskerikrisen. Der er jo næsten et totalt fiskestop, lyder det fra Tommy Birger Regnarsson, der ejer virksomheden.

Det seneste regnskab viser et underskud på 81.901 kroner på trods af en økonomisk saltvandsindsprøjning på 115.000 kroner i kompensationer relateret til covid-19. Men selv om resultatet er en smule bedre end året før, hvor underskuddet var 88.081 kroner, skal man faktisk tilbage til 2015, før der var sorte tal i regnskaberne.

Hvad skal der ske med virksomheden fremadrettet?

– Fiskeribranchen er i frit fald. Fabrikkerne er lukkede, og fiskene er væk, så det er en døende branche, vi arbejder for. Jeg er jo ved at nærme mig pensionsalderen, så jeg vil ikke starte på nogle nye tiltag, fortæller Tommy Birger Regnarsson, der har været i fiskeribranchen siden, han var 35.

Det må da være trist?

– Det er trist, for ellers skulle jeg sælge min virksomhed. Nu skal jeg jo bare rive den ned. Jeg har selv bygget min virksomhed op, og nu skal jeg så rive den ned. Jeg skal nok klare mig, men branchen klarer sig ikke.

Hvad tror du, fremtiden er for fiskeriet?

– Der er ingen fremtid. Det er for sent, der er for mange sæler, og jeg tror ikke på, at der kommer fiskeri i Østersøen i min tid.

Tommy Birger Regnarsson mener ikke, at der bliver tænkt nok over hvor mange erhverv, der er tilknyttet fiskeriet, og som derfor også bliver påvirket af lovgivning på området.

– Vi har jo ikke fået nogen form for kompensation, og jeg er gået 80 procent ned i omsætning på 10 år. Så ville jeg hellere være minkavler lige i øjeblikket. Det ville hjælpe at regulere sælbestanden, men det ville også blive et kæmpe blodbad. Og det ville de jo aldrig få lov til.

– Jeg kan godt sige dig, dengang jeg startede var der bunker af torsk, men det er der ikke mere. Det er på grund af sælerne, overfiskeri og lidt forurening.

917 millioner til sælerne

Selv om Tommy Birger Regnarsson er skeptisk, er der måske alligevel en smule håb forude for Nexøs fiskere. Alle Folketingets partier står nemlig bag en ny aftale om at udvikle fiskeriet i en grøn og mere bæredygtig retning.

Og aftalen fordeler knap 917 millioner kroner blandt andet til at håndtere problematikken om sæl og skarv, der ødelægger fiskernes fangst, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I pressemeddelelsen glæder fiskeriminister Rasmus Prehn sig over, at det er lykkedes at lande så bred en aftale, hvor Folketinget i fællesskab giver et historisk beløb direkte til grøn omstilling i fiskeriet.

– Vi er alle gået til forhandlingerne med en ambition om at hjælpe fiskeriet med at udvikle sig i en bæredygtig og mere klimavenlig retning, så de danske fiskere står bedre rustet mod fremtidens udfordringer, siger ministeren og takker partierne for deres engagement og samarbejde. Nu bliver der sat penge af, så vi også kan finde nogle løsninger, siger han i pressemeddelelsen.